Søndergade 27, 4653 Karise

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Denne fine villa med valmtag og en fremragende beliggenhed i Karise venter på nye ejere. Til det veldisponerede hjem i halvandet plan er også en dejlig have. Velkommen til. Adressen hedder Søndergade 27, og med bopæl her kan I se frem til korte afstande til alle hverdagens fornødenheder. Således kan I gå til forskellige indkøbsmuligheder, dagtilbud, skole, bussen, toget og diverse idrætsfaciliteter, og en sti for enden af nabovejen, Solagervej, fører jer sikkert under togskinnerne. Karise Hestehave nås efter en kort cykeltur.Det nydelige hus fra 1937 byder på et opholdsmiljø, der udgør et dejligt samlingspunkt. Køkkenet fremstår velholdt med hvide fronter og mørke bordplader. Det skakternede gulv giver kant til rummet, og i åben forbindelse udfolder stuen sig. Lysindfaldet her er ganske godt, og det samme gælder for indretningsmulighederne. Opholdsmiljøet afsluttes af en pæn udestue med brændeovn og udgang til haven.Endvidere har I et anseeligt bryggers til de praktiske ærinder, et badeværelse med brus og to store værelser med gulvvarme i stueplan foruden endnu et værelse, et disponibelt rum og en møblérbar repos på førstesalen. Det skønne hus, der byder på plads til familien, får følgeskab af en stor, velanlagt have. Herude er der både noget til de grønne fingre i form af drivhuset og de mange, flotte bede og samtidig er den anlagt, så den kræver minimalt vedligehold. Hele haven er desuden lukket, og der er en stor fliseterrasse, en carport og et udhus med to rum til at afslutte herligheden. Lyder dette som noget for jer? Kom og oplev ejendommen….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Søndergade 27 , 4653 Karise1.895.000 kr.10.188 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.001 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 186 ㎡Grund: 788 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1937