Beskrivelse
412 m2 garageanlæg + udhus og bolig.
Har du brug for meget plads til opbevaring enten til privat / erhverv eller måske en hobby, så som at skrue i bil / båd eller lign., så er her muligheden for at få en stor fin garage / værkstedsbygning på 412 m2 + et hus med et opvarmet areal på 169 m2 med tilhørende hobbyrum og garage. Ejendommen består af 3 matrikler og har et samlet grundareal på 2.226 m2, hvor en stor del af grunden er bygninger. Huset er beliggende ud til Mælkevejen med indkørsel lidt længere nede ind til gårdspladsen, hvorfra der er adgang til både værkstedsbygningen, garage og bagindgang til huset. Husets indretning er som følgende: baggang med adgang til udhuset og også til et stort lyst badeværelse med gulvvarme, badekar og bruseniche. Yderligere er der fra baggang adgang til et hyggeligt og velholdt køkken med plads til spisebord. Fra køkkenet er der en mindre stue, som også kan være et værelse og herfra er der dobbelt dør til en fin entre med en flot trappe til 1. salen. Fra køkkenet er der også en stor stue i vinkel med udsigt til både gård og gade. 1. salen består af repos, et stort soveværelse med skabe, et mindre værelse og et charmerende kvist værelse. Fra baggang er der direkte adgang til udhuset, som består af et godt hobbyrum / gildesal og herfra er der videre gang ud i en stor garage med elport. Værkstedsbygningen / hal har både port og dør fra gårdsiden. Et stort rum som giver så mange muligheder for benyttelse, da der er en stor rummelighed og høj til loft. Yderligere er der adgang til et opholdsrum med indgang til et rum med toilet og bad. Der er pt. ikke vand i denne bygning, men kan tilkobles. Midt i bygningen er der en dør ud til en del af grunden, som blot nu er natur med frit udsyn til marker og kan sagtens laves til have / køkkenhave. Resten af grunden er indkørsel og gårdsplads med terrasse i hjørnet ved huset. Her får du virkelig meget for pengene og ejendommen kan både benyttes til privat og erhverv (lager mv.) eller måske leje stuehuset ud og så have de store udbygninger til eget brug – mulighederne er mange. Ejendommen består af Mælkevejen 18 og Mælkevejen 14A. Derudover handles Mælkevejen 14 med, som er en grund – alt til kr. 495.000….