Beskrivelse
Eksklusiv villa med rummelig planløsning
I Hedensted kan dette flotte hus på 162 velindrettede kvadratmeter blive jeres.
Med et hjem i Hedensted får I en god, central og naturskøn beliggenhed lige i hjertet af Østjylland. Her får I udsigt til marker og skov og naturen som både for- og baghave. Og med kun 2 km fra Hedensted centrum er I tæt på det hele. Lige rundt om hjørnet finder I nemlig både institutioner og skoler til familiens yngste, trygge og hyggelige stisystemer til både gå- og cykelture, golfbane, rideskole og meget mere.
Hedensted by byder på et væld af muligheder, hvor fællesskabet er i højsæde. Her finder I masser af kultur- og idrætsforeninger til alle familiens medlemmer, hvor mennesker kan mødes, og venskaber kan opstå. I de mange detail- og dagligvarebutikker i midtbyen har I også mulighed for både at hyggeshoppe og klare dagligdagens indkøb.
Med sin centrale beliggenhed er Fejring Enge et oplagt valg for jer, der pendler til de større byer i Jylland eller på Fyn. Med motorvejen kun 5-10 minutter væk er det nemt og bekvemt at komme til og fra arbejde.
På Fejring Enge 16 bliver I budt velkommen i den rummelige entré med udkig direkte til køkken/alrummet. Bryggerset ved siden af entréen er praktisk indrettet og kan også fungere som den daglige indgang, hvor I kan gå tørskoet ind fra carporten. Med køkkenets placering tæt på indgangen er det nemt at komme hjem med hænderne fulde af indkøbsposer. Køkkenet er indrettet med køkkenø, som fungerer som et hyggeligt samlingspunkt. I forlængelse af køkkenet/alrummet finder I stuen, hvor der er en dobbelt terrassedør ud til den overdækkede terrasse.
Voksenafdelingen har ekstra meget fokus på opbevaring med en hel skabsvæg og to indbyggede skabe. Det tilhørende badeværelse er todelt med vask og væghængt toilet og brusenichen placeret bag bademøblet. Efter voksenafdelingen kommer I til børneafdelingen, som består af en mindre fordelingsgang, tre værelser og eget badeværelse. Det mindste af værelserne har her to indbyggede skabe med masser af plads til tøj, legesager eller andet.
I hele huset vil I se, at der er højt til loftet, hvilket giver en masse luft og plads, og akustikken er der helt styr på med akustikfelter og akustikgulv….