Beskrivelse
Skovejendom med skøn naturgrund uden for Kongsted
Med en naturskøn beliggenhed uden for Kongsted har I nu mulighed for at overtage denne hyggelige landejendom med en grund på over otte hektar. Denne grund giver jer mulighed for at blive selvforsynende, da der er en indhegnet køkkenhave, en frugtlund samt et stort skovareal, som giver brænde til brændeovnene. Dertil kommer det rummelige hus, som er blevet løbende renoveret siden 2016.~Renoveringen er stadig i gang inden døre, men den største del af projektet er overstået. Siden 2016 er der lavet ny kloak, skorstene, rensningsanlæg og el. Også etageadskillelsen er istandsat, så grundlæggende er huset i god stand med mulighed for, at I kan sætte jeres eget præg. Ovenpå har I desuden en stor, uudnyttet førstesal.~Det er tydeligt, at renoveringerne, der er lavet i boligen, er gjort med respekt for husets udseende og stil med flotte loftsbjælker, bindingsværksdetaljer og sprossede vinduer. Når renoveringen er færdiggjort, har I en planløsning med flere stuer og nok værelser til selv den store familie. Den store opholdsstue sætter standarden for, hvor flot resten af boligen kan blive, og herfra er der udgang til haven.Ved huset har I en hyggelig have, og I kan nyde udsynet over denne fra jeres sydvendte terrasse. Bruger I grunden optimalt, kan I drive skovbrug, holde heste samt producere frugter og grøntsager til eget forbrug. I frugthaven vokser pærer, kvæder, kirsebær, æbler og valnødder.~I bosætter jer midt i naturen, men det betyder ikke, at det ikke samtidig er en praktisk beliggenhed. Børnene kan sikkert komme til skolen i Kongsted, og det tager heller ikke lang tid at komme til Rønnede, hvor der er indkøbsmuligheder. Køreturen til København tager omtrent tre kvarter, så pendleren får gode forhold.~…