Sankt Gertruds Stræde 8A 0, 1129 København K

 

Beskrivelse

KOMPLET UGENERET OG SJÆLDEN PERLE I HJERTET AF KØBENHAVN MED PRIVAT TERRASSE & 25 m2 hobbyrum

Hvis det gamle, skæve og finurlige København også har en særlig plads i dit hjerte, så falder du nok pladask for Sankt Gertruds Stræde 8A, st. Den er som sit eget lille kunstværk, for her er leget med farvenuancerne, mens selve formen er unik med egen udgang og en rolig beliggenhed i en uforstyrret baggård – og selvom markøren er placeret i hjertet af København K, kommer du til at have dit eget uderum i form af en lille terrasse i ejendommens sydlige vinkel.Brostenene, bindingsværket, cyklerne parkeret langs facaden og de gamle lamper. Stemningen er i dén grad sat, og boligen fortsætter med at behage sjælen, når de dobbelte døre inviterer indenfor. Herefter står den treværelses lejlighed til frit skue, hvor køkken, stue og alrum ligger i naturlig forlængelse af hinanden, mens boligen også byder på et værelse, et badeværelse og et bryggers.Planløsningen i sig selv er helt superb for egoister i alle aldre, men det, der virkelig gør lejligheden til noget særlig, er atmosfæren. De gamle elementer er krydret med moderne magi, hvor særligt eksperimenterne med mørke kontraster og gule overflader er med til at give enhver et smil på læben. Dertil kommer de sjove indhak, de synlige bjælker og udsigten til københavnerbaggården, og selv hvis du åbner de sprossede vinduer på vid gab for at invitere sommerluften ind, slipper du for bylarm og menneskestøj, da baggården skærmer for lyd.Prikken over iet sættes, når du fra soveværelset bevæger dig ud på den hyggelige træterrasse, hvor du kan nyde en god bog og et glas vin i en solstråle.Sankt Gertruds Stræde er dit nye hjem, og du er landet i byen, hvor den er bedst. Den smalle gade er utrafikeret, men bevæger du dig lige om hjørnet, finder du menneskemylderet på Kultorvet, hvor du kan besøge butikker og restauranter eller dyppe tæerne i springvandet. Du kan også gå den anden vej, hvor Kongens Have står klar med græstæpper og skyggefulde træer, eller du kan gå på opdagelse i byens kroge og lægge mærke til Københavns særlige skatte i form af arkitekturen, spisestederne og kulturens scener.Her finder du hjem….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Sankt Gertruds Stræde 8A 0, 1129 København K4.250.000 kr.62.500 kr/㎡Ejer Udgifter: 4.081 kr/mdrEjerlejlighedEnergimærke: ukendtStørrelse: 68 ㎡Grund: 0 ㎡Antal værelser: 3Opført i: 1735