Beskrivelse
STOR ETPLANSVILLA MED 6 VÆRELSER, VARMEPUMPE OG SOLCELLER
Hvis I leder efter masser af plads til familielivet og hobbyer, så gør I jer klogt i at lægge vejen forbi Hvedevænget 34. Villaen er beliggende øverst i kvarteret for enden af en blind vej, og området stråler af tryghed og nærvær. Der er en særlig atmosfære på matriklen, og I vil straks føle jer hjemme – det her er bare så rigtigt. Den 1.151 kvadratmeter store grund omkranses af en stor, blomstrende hæk, så privatlivet kan udfolde sig ugeneret. Der er lagt mange timer og meget kærlighed i haven, hvor man året rundt finder blomstrende planter, der kan gøre selv en grå regnvejrsdag lidt lysere. Hvis I også er til solrige terrassemiljøer, er det her muligt at rykke sig hele dagen efter solen, da der er anlagt 300 kvadratmeter sten omkring villaen, og den store, overdækkede terasse giver læ for vind og regn. Der venter 265 kvadratmeter under tag, og kigger vi nærmere på boligstørrelsen, kan I se frem til 184 velplacerede kvadratmeter med gennemgående gulvvarme og en planløsning, som favner en bred målgruppe. Villaen rummer nemlig seks store værelser, hvilket kalder på den store familie med dine, mine og vores børn – eller parret, der har brug for plads til hjemmekontorer. Foruden værelserne er der to badeværelser – det ene med karbad, et funktionelt bryggers med vaske-/tørrefaciliteter og et lyst køkken-alrum med plads til at kreere et lækkert måltid, alt mens dagens højdepunkter kan vendes på tværs af bordet. Alrummet er husets naturlige samlingssted og herfra kan man trække sig tilbage til en skøn stue med plads til afslapning, og nyde solnedgangen fra karnappen. Huset er gennemført med ensartede klinker og trægulve, hvor det praktiske møder det æstetiske. Energiforbruget er optimeret med luft-til-vand varmepumpe og solceller, der dækker halvdelen af det årlige energiforbrug. Til solcellerne er koblet et stort batteri, så man kan supplere op, når strømmen er billigst. Vender I blikket mod nærområdet, bosætter I jer i den hyggelige landsby, Kirke Stillinge. Der er er tale om et børnevenligt kvarter i et aktivt og trygt nærmiljø med store, gode legepladser tæt på og direkte stisystem til Stillinge Skole og hal, så børnene ikke skal krydse nogen vej, samt gode institutioner, som sætter børnenes behov først. Der ligger en lokal brugs i byen, og sætter I jer ud i bilen, kan I køre til Slagelse på ti minutter – stranden når I ligeledes på få minutter med et dejligt kig til Storebælt.Ansvarlig ejendomsmægler: Hanne Steenberg, tlf: 22987488, mail: hanne@minbolighandel.dkGår du i salgstanker? Kontakt MIN BOLIGHANDEL for en uforpligtende salgsvurdering. Bolighandel fra A til Z – også fremvisninger….