Bygvangen 6, 8200 Aarhus N

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

På en attraktiv adresse på Riisvangen udbydes nu denne charmerende murermestervilla, der er et glimrende match til familien, som ønsker at bo tæt på både skov, strand og bymidte. Boligens areal er fordelt på 4 plan; en stueplan,en førstesal + hems, og i tillæg hertil, får I en 67 m2 stor, tør og velindrettet kælder. I får også en hyggelig have, der er helt ugeneret og flot opvokset – bl.a. med Riisvangens måske hyggeligste overdækkede terrasse, hvor de lange sommeraftener kan nydes. I haven er der to praktiske udhuse og derudover mange skønne oaser i den gamle opvoksede have. Når vi kalder beliggenheden attraktiv, er det ikke uden grund. Ejendommen er nemlig placeret lige midt på Riisvangen mellem Riis Skov og Trøjborg, samt tæt på Riisvangen Stadion. Aarhus City kan nås efter små 20 minutters spadseretur, og I har også Trøjborgs brede udvalg af caféer, indkøbsmuligheder og integrerede daginstitutioner lige ved hånden. Sælger har oplevet et fantastisk naboskab og at alle vil området! Villaen blev oprindeligt opført i 1951, og siden nuværende ejer overtog den for 17 år siden, er den blevet nænsomt renoveret såvel ude som inde. Der er lagt et smukt sort tegltag og facaden er restaureret og omfuget i bedste håndværksmæssig kvalitet. Indenfor er opdateringerne foretaget med respekt for den oprindelige stil med mange originale detaljer og gennemgående plankegulve af fyrretræ. Du oplever allerede ved ankomst, hvordan sælger har benyttet kvalitetsmaterialer i den nydeligt anlagte indkørsel og med den sammenhængende belægning rundt om villaen. Boligens stueplan er indrettet med et køkken/alrum, stue, gæstetoilet og en skøn tilbygning som kan anvendes til aktivitetsrum – samlet giver det et lyst og gennemgående leveplan. På førstesalen finder I et badeværelse, to gode børneværelser og et forældresoveværelse med adgang til en altan, hvor du kan nyde udsigten over Aarhus Bugten og få den bedste start og afslutning på dagen. Husets hems er rummelig med et skønt lysindfald, og kan benyttes til kontor og/eller gæsteværelse. I kælderen finder du husets 2. badeværelse, et vaskerum med plads til opbevaring og 2 store disponible rum, som benyttes af sælger til teenage-afdeling. Det her bliver ikke meget bedre på Riisvangen! Den perfekte kombination af stand, størrelse og beliggenhed, som ikke kan findes andre steder….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Bygvangen 6 , 8200 Aarhus N6.695.000 kr.41.276 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.620 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 133 ㎡Grund: 620 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1951