Beskrivelse
Den optimale delelejlighed i en meget sund andelsforening
Beliggenheden: Christen Købkes Gade ligger helt inde i centrum af Aarhus, men i et roligt kvarter med flotte rødstensejendomme. Her når du banegården på under 5 minutter, og du har caféer og gode indkøbsmuligheder i nærheden. Er du til kultur og oplevelser ligger Godsbanen, Musikhuset, ARoS og Rådhusparken lige rundt om hjørnet. Området er populært blandt unge og studerende, og der er let adgang på cykel til de store uddannelsesinstitutioner. Lejligheden: Via en velholdt trappeopgang bydes man velkommen på 2. sal i lejlighedens entré, der har plads til fod- og overtøj. Herfra er der adgang til lejlighedens store stue med loft til kip og et dejligt lysindfald fra syd. Stuen er charmerende med synlige bjælker og rummer plads til en hyggelig sofaafdeling samt et stort spisebord. Køkkenet ligger i åben forbindelse med stuen og har masser af lys. Køkkenet er som resten af lejligheden renoveret i 2004, men med nyere hårde hvidevarer. Derudover byder lejligheden på to gode værelser, i hver sin ende, hvorfor delevenligheden må siges at være optimal. Der er etableret en hyggelig hems ovenpå det største værelse, med adgang via en let trappe fra stuen – et super hyggeligt aktiv. Badeværelset er velholdt, rummeligt, har separat bruseniche og gulvvarme under de blanke granitsten. Gulvvarmen mangler tilslutning.Bag ejendommen er en fælles, hyggelig terrasse med havemøbler samt en lille grøn plet, der deles med hele karréen. I kælderen er fælles vaskefaciliteter, opbevaringsplads og cykelparkering. Alt i alt en sund andelsforening i en velholdt rødstensejendom med en super beliggenhed! Kontakt Nybolig Aarhus C – Bruuns Bro Lejligheder på telefon 8617 4011 for en fremvisning….