Beskrivelse
FLOT VELHOLDT VILLA – GOD KÆLDER
På den eftertragtede adresse Orevej 66 i Vordingborg ligger denne nydelige og moderniserede villa. Huset byder på 63 m² i stueplan og yderligere 63 m² i den tørre kælder. Hertil kan I udenfor se frem til en dejlig have mod syd.I overtager nøglerne til en velholdt bolig med et badeværelse, der blev moderniseret i 2015. Yderligere blev der udskiftet til sort bølgeeternittag i 2016, mens 2018 bød på isolering af den udvendige kældermur og omfangsdræn. Herudover blev kælderen istandsat i 2019, og i 2021 blev facaden pudset..Indenfor byder stueetagen på flotte, originale trægulve i både køkken og vinkelstuen. I køkkenet er der fine elementer fra Vordingborg Køkkenet såvel som alle nødvendige hvidevarer. I den tilstødende stue bliver I mødt af et behageligt lysindfald, og takket være stuens indretning kan I nemt få plads til både en spisesektion og en sofagruppe. Endelig afrundes denne etage af jeres badeværelse med bruseniche og gulvvarme.Trappen leder jer ned til kælderen, som råder over et praktisk bryggers med opbevaringsplads og rum til vaskefaciliteterne. Yderligere er der 4 meget dejlige og disponible rum, som kan anvendes efter jeres behov. Udenfor får I fornøjelsen af en dejlig, solrig have, hvor I kan bruge tiden på den sydvendte fliseterrasse. Herfra beskues resten af grunden, som er anlagt i en vedligeholdelsesnem stil med græsplæne buske og bede. Som prikken over iet er der desuden en fantastisk udsigt over åbne marker. Afslutningsvis skal beliggenheden fremhæves, da I med adresse her bosætter jer med under 350 meter til badestrand. Herudover er både folkeskole, Rudolf Steiner Skole, daginstitution og indkøbsmuligheder som Netto og Lidl placeret i en rækkevidde på 900 meter, mens I kommer til Vordingborg Station efter cirka to kilometer….