Beskrivelse
Godt beliggende 1-plans villa på 123 m², med 3 værelser, carport og en flot udsigt!
På en stille og blind vej i det attraktive Gudhjem by, ligger denne velholdte 1-plans villa, der er velegnet til en mindre børnefamilie eller ægteparret, der ønsker sig en nem og enkel bolig i et plan. Ejendommen er beliggende højt, og i et roligt område, med skøn udsigt til byens tage og Østersøen – tæt til daginstitution, dagligvareindkøb, svømmehal, padelbane, boldbane samt offentlig transportmulighed, der kører til en nærliggende skole. Derudover er man blot få minutter væk fra Gudhjem centrum og den smukke Gudhjem havn med de små hyggelige gader, diverse caféer og spisesteder, røgeri, specialforretninger, samt meget andet der er med til at gøre Gudhjem til noget helt specielt.
Ejendommen fremtræder i pæn og velholdt stand, og er løbende blevet passet og vedligeholdt af ejer. Indretningen i huset er god og ældrevenlig, uden dørtrin og trapper – opført i gule mursten, nyere energivinduer samt rødt tegltag med undertag.
Grunden er på 755 m², pæn anlagt og nem at holde, med græsplæne, diverse bede og beplantning, frugttræer, klippefremspring samt en skøn hævet træterrasse med flot udsigt. Derudover forefindes der flisebelagt indkørsel til carport med tilhørende udhus.
Ejendommen indeholder: Entré / fordelingsgang med skabe. Bryggers/hverdagsentré med klinkegulv. Pænt køkken med hvidevarer og lille spiseplads. Skøn og lys vinkelstue med flot udsigt og udgang til terrassen/haven. Flot badeværelse med toilet, håndvaskarrangement, muret bruseniche og gulvvarme. Stort soveværelse med skabe. 2 gode værelser.
Derudover forefindes: Carport med tilhørende udhus.
Øvrige oplysninger: Ejendommen opvarmes med el radiatorer og luft-luft varmepumpe.
Kontakt EDC BornholmerBo for en fremvisning af denne pæne og godt beliggende 1-plans villa i Gudhjem!…