Beskrivelse
Naturskønt beliggende
Rødmuret villa grænsende ud til Ådalens kantI Aagaard – mellem Vejle og Kolding, grænsende ud til Ådalens kant, finder I her en god rødmuret villa beliggende i en hyggelig lomme, der kan danne rammerne om jeres nye boligliv. Med vandløb nærmest løbende i baghaven bliver det næsten ikke mere idyllisk, hvortil der kan tilføjes kort afstand til hverdagens bekvemmeligheder, skole samt Øster Starup/Vester Nebel-Hallen, hvor der udover gode idrætsfaciliteter er arrangementer som fredagscafé, fællesspisning og meget mere.I ankommer til ejendommen, der ligger tilbagetrukket på grunden, ved carporten samt gårdspladsen med en forhave, hvor der er nemme prydbede og en plæne. Indenfor udfolder boligen sig fra entréen med adgang til køkken, badeværelse med bruser samt boligens første værelser. Herefter træder I ind i en stue med plads til en sofa og et spisebord. I sit nuværende format, placeret overfor stuen, hører køkkenet ikke til et af de største køkkener, men her er god plads til opbevaring og madlavning ligesom det fremstår i nydelig stand. Fra stuen er der adgang til soveværelset, der har en god størrelse til både en dobbeltseng samt et skab eller lignende. Den højloftede kælder med to disponible rum samt et hobbyrum giver gode anvendelsesmuligheder.Udenfor venter en have med en græsplæne, hvor I kan skabe jeres egen oase. Velkommen til….