Beskrivelse
Bo billigt, centralt og naturskønt – for kun kr. 495.000,-, bliver disse 134 kvadratmeter funkisvilla dit kommende hjem!
Ejendommen ligger i udkanten af Faaborg by, tæt ved måske landets smukkeste naturområde, Svanninge Bakker. Indenfor kort afstand, finder i det hyggelige centrum, skole, børnehave og meget andet – her er rig mulighed for, at skabe nogle dejlige stunder, om det er i biografen, på cafe, en gåtur langs byens hyggelige havnemiljø, eller udsigten og de omkringliggende skove, hvor det rige dyreliv blot skal nydes. For børn og andre barnlige sjæle, ligger naturlegepladsen “lige om hjørnet” og for de sportslige typer, som vil have pulsen op, kan løbeturen gå rundt om Sundsøen, eller man kan springe på sin mountainbike i bakkerne – mulighederne er mange og begrænsningerne få.Den fuldmurede og gedigent byggede funkisvilla, som er opført i god håndværksmæssig kvalitet i år 1934, indeholder stueplan med entre med nedgang til underetage, velholdt køkken med spiseplads og rummelig vinkelstue. Lad os tale om “elefanten” i rummet – beliggenheden. Trafik findes der naturligvis på Odensevej – og javist kan den høres fra haven og fornemmes fra huset. Men vi må sige, at vi i Nybolig blev overrasket over, hvor lidt man fornemmer lyden fra vejen, når man sidder inde i huset, og får en god snak, over en kop kaffe. Hvis i er klar på en fremvisning – giver vi gerne kaffen!Underetagen som er højloftet, tør og fremstår i boligstandard, har egen indgang og indeholder badeværelse med kar og bruseniche, 2 værelser (ikke godkendt til bolig), hvoraf det ene er med gennemgang til bryggers/fyrrum. Endvidere soveværelse (ikke godkendt til bolig).Udvendigt byder ejendommen på overkommelig grund, indkørsel med plads til bil i garage, mulighed for båd eller camping i stor carport og fint værksted. På bagsiden findes hyggeligt gårdhavemiljø.Lyder dette interessant? Så tøv ikke med at booke en fremvisning på tlf. 6261 1616 – vi glæder os til, at byde jer velkommen!…