Beskrivelse
Velholdt andelsbolig i hjertet af Hobro
På Adelgade 67 2. sal lejlighed 15 udbydes nu denne velindrettet andelsbolig til salg, som er beliggende centralt i Hobro i en sund og veldrevet andelsboligforening med mange hyggelige fælles arrangementer.Lejligheden udgør et ideelt match for en bred målgruppe – det gælder eksempelvis unge førstegangskøbere, det voksne par der søger noget mindre eller enlig med hang til god plads, som gerne vil bo i hjertet af Hobro. Der bydes varmt velkommen indenfor i entréen med god plads til overtøjet og med direkte adgang til det ene af de to værelser samt et lyst badeværelse med bruseniche og plads til vaskemaskine. Dejligt, stort køkken med hvide skabselementer og masser af plads – køkkenet er med en skøn karnap, med udsigt over byens tage og med de gode vinduespartier tilføres rummet et helt fantastisk lysindfald. Hyggelig og stor stue der er nem at indrette med både sofagruppe, spisebord og hyggekroge – og så er stuen naturligvis med store vinduespartier, der tilfører rummet en masse lys, luft og rummelighed. Der er fra stuen både adgang til en lille altan med plads til cafébordet samt et rummeligt værelse med faste skabe.Fra altanen, der vender mod vest, kan du sidde og nyde solen om sommeren og følge med i bylivet i gågaden.Til andelsboligen hører et stort fællesrum med tørreplads og mulighed for brug af tørretumbler mod betaling.Hobro charmer sig med en hyggelig gågade fyldt med special- og dagligvarebutikker med alt hvad du har brug for i hverdagen samt restaurants – og cafemiljø og offentlig transport. Og så fortjener det lækre havnemiljø, Lystbådehavnen og den skønne natur ved Sildehagen ved Mariager Fjord også at blive nævnt….