Beskrivelse
Lys og indflytningsklar villa på lukket vej i Gundsømagle
Her har I muligheden for at flytte ind i denne lyse og indflytningsklare etplansvilla i familievenlige Gundsømagle. Villaen er beliggende på en lukket vej, og tilmed med fælles parkeringsareal der skaber endnu mere tryghed og plads til leg omkring boligerne. Villaen henvender sig især til den mindre børnefamilie, eller til jer der ønsker at nedskalere fra en større bolig.I flytter ind i en bolig hvor I ikke behøver at tænke på renovering foreløbigt – her er nemlig nyere vinduer og døre, pæne gulve og lyse, stilrene elementer i både køkken, bryggers og badeværelse. Der er adgang til villaen via et praktisk bryggers samt via en lys og møblerbar entré. Bryggerset er lyst og indbydende som de øvrige rum, og indrettet med skabs- og bordplads, vaskesøjle og grovvask. Et uundværligt rum for de fleste familier. Fra både entré og bryggers er der adgang til boligens hyggelige spisekøkken. Her får I et moderne køkken et skønt lysindfald fra det store vindue ud mod forhaven, alt i hårde hvidevarer og desuden ergonomisk skuffeopbevaring og ovn i arbejdshøjde. I villaens rummelige stue strømmer lysindfaldet også ind – her fra store, gulv til loft vinduespartier med terrassedør der åbner direkte ud til haven, og forbinder inde- og udelivet om sommeren. Om vinteren kan familien i stedet samles om varmen fra brændeovnen. Fra stuen er der adgang til et godt værelse med skabsvæg, mens boligens to andre værelser er placeret med adgang fra køkkenet – ideelt til indretning af børne- og voksenafdeling. Slutteligt rummer villaen et lyst og moderne badeværelse med brede skuffer, moderne vask og en stor, muret bruseniche. Udendørs får I både for- og baghave med et minimum af vedligehold. Forhaven er anlagt med herregårdsbelægning, som går hele vejen rundt om villaen og også danner rammerne for terrassen i baghaven. Dertil er der redskabsskur med overdækning, enkelte bede og græsplæne med plads til leg. Villaen er desuden beliggende ud til grunderjerforeningens grønne område hvor der er fodboldbane, og egen carport. Hos Ekman Bolig glæder vi os til at fremvise denne lyse villa….