Beskrivelse
Dejlig lejlighed med stor altan i Risskov
I et skønt område ikke langt fra skov, strand og sø kan I nu blive de heldige, nye ejere af denne fine lejlighed. Boligen befinder sig på anden sal og fordeler sig over et køkken-alrum, en stue, to værelser, et badeværelse og et bryggers. Dertil kommer den overdækkede, sydvendte altan. Velkommen til.Lejligheden befinder sig i en ejendom fra 1977, og ved entréen er der en åben svalegang. Sommeren får herlige rammer på den store, overdækkede altan, der er orienteret mod syd. Her kan I placere havesættet og grillen og nyde sommerens lune dage, mens skydedøre til stuen og køkkenet forener ude og inde. Indenfor skal I først se køkkenet, der er pænt med hvide, tidløse fronter og massive træbordplader. Her er der fine rammer til forberedelse af måltider og madpakker, og I kan også let få arrangeret et spisebord, hvor I samles omkring middagen. De store vinduespartier til terrassen fortsætter til stuen, hvilket sikrer jer er dejligt, lyst opholdsmiljø. I stuen kan de bløde møbler indrettes til hyggelige stunder med familie og venner. Dernæst kommer to regulære værelser, der begge fremstår yderst rummelige og indretningsvenlige. Begge værelser har skønt lysindfald fra ovenlysvinduerne. Badeværelset er ligeledes i en god størrelse med et brusebadekar for enden. Endelig bliver I glade for bryggerset, som har plads til vaskefaciliteter og ekstra opbevaring. I bosætter jer med gåafstand til hverdagens behov, da skole, dagtilbud og indkøbsmuligheder ligger inden for en radius af knap 800 meter. I kan cykle til stranden og Egå Engsø på omkring et kvarter, og der er heller ikke langt til skoven. Endelig får I kun små syv kilometer til Aarhus centrum.Er det her, I skal bo? Så ring allerede i dag og hør mere….