Beskrivelse
Velkommen på Gyldenrisvej – et rigtig sommerhusområde med blandet bygningsmasse, store grunde og ældre bevoksning. Området emmer af al det der skal til, for at holde ferie, stresse af og komme ned i gear! Her er ikke langt til vandet og indkøb kan nemt klares i Lohals, som ligger få minutters kørsel mod nord.Huset har i år 2021 gennemgået en totalrenovering, hvor nuværende ejer bl.a. har lagt nyt tag, skiftet vand og el, renoveret huset indvendig med loft til kip, nyt gulv, nyt køkken, efterisolering, ny brændeovn og meget mere. I har med andre ord mulighed for at overtage et hus, hvor renoveringen er klaret og I kan holde ferie fra første dag! Der er ligeledes heller ingen udlejning på huset.Huset er funktionelt indrettet med entré, hvor der er adgang til badeværelse med brus samt indgang til det store lyse køkken/alrum med store vinduespartier til haven og med brændeovn i stuen. Udgang til terrasse med delvis overdækning. Herudover 2 gode værelser. Kunne I også tænke jer at se nærmere på dette fine sommerhus, så tag med os til Stoense og oplev stemningen, området og det fine hus vi har til salg. Vi er ret sikre på, at I også vil blive begejstrede!…