Beskrivelse
EJENDOM I GUDEKVARTERET TIL NEDRIVNING
I det eftertragtede Gudekvarter får I nu mulighed for at købe en byggegrund. Her står i dag en rødstensvilla, men det er faktisk slet ikke huset, I skal fokusere på. Har I skabertrang og god smag, kan I nemlig bygge helt nyt – jeres helt eget hus med jeres navn på. Hvad siger I så?INDRETNINGVi går kun kort indenfor i huset. Der er nemlig tale om sætningsrevner, hvilket det ville kræve en større og omkostningstung renovering at udbedre. Men det er altså et vaskeægte 60er-hus, der står her nu, og der er 163 kvadratmeter at finde i et enkelt plan. Måske vil I søge inspiration her? Eller også vil I i en helt anden retning. I bestemmer heldigvis selv.EJENDOMMatriklen tilbyder jer lige præcis 700 kvadratmeter at lege med. Først skal de røde mursten naturligvis lige køres væk, før I rigtigt kan gå i gang, men herefter kan I rigtigt tage fat i jeres nye boligkapitel: Et hus lige, som I har drømt om det. Ud til vejen er ejendommen delvist omgivet af høj bøgehæk, bagtil – ugeneret og vestvendt – får I en have med højt hegn, græsplæne, terrasse og helt enkel beplantning, og udgangspunktet er således lige til at gå til.OMRÅDEAlt sammen i et veletableret parcelhuskvarter, hvor I aldrig er langt fra den næste legeplads eller de gode stisystemer til pausen, gåturen, ja, måske endda løbeturen? 500 meter sydpå finder I tilmed Ravnsborghallen, hvor I kan svingen padel-battet eller på mange, mange andre måder få pulsen op. Undervejs i turen dertil har I allerede forlængst passeret både skole og vuggestue, og vender I imidlertid næsen mod nord, mod Køges hyggelige bymidte, så kan I med fordel benytte stisystemet hele vejen dertil. Stien begynder bare 120 meter fra hoveddøren (når I altså får en hoveddør), og sådan kan I gå ind til den ejendommelige stemning med åen, spisestederne, torvet og butikkerne på bare ti minutter. Er I pendlere, kan I køre til København på 40 minutter, og ellers er S-togene også til jeres tjeneste. I kan nemlig nå stationen på fem minutter på cykel….