Byskovvej 14B, 7673 Harboøre

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

100 skridt til Vesterhavet – Perfekt placering til alle ferier

Er I på udkig efter et nyere sommerhus ved Vestkysten, som er ideelt til såvel udlejning som privat brug, så er beliggenheden hér på Byskovvej 14B helt perfekt.
Huset er opført i 2006, mens placeringen i anden række til Vesterhavet er et stort aktiv for netop dette hus.

Et flot, solidt byggeri med god indretning – så kort kan ejendommen her beskrives. Samtidig er der gjort lidt ekstra ud af stemningen, som sættes i scene af et flot, halvvalmet stråtag, der står smukt til klitlandskaberne omkring huset. I får derudover et lille, integreret udhus med plads til terrassemøbler og grill.

Husets 81 m2 boligareal fremstår indbydende fra ende til anden. Mod vest ligger stuen og køkkenet samlet som et stort opholdsområde i åbent rumforløb. Afdelingen byder på loft til kip samt nydeligt klinkegulv, og det dobbeltsidede køkken er udført med lyse trælåger og ovn i en god arbejdshøjde. Foruden elpaneler opvarmes huset med en effektiv varmepumpe, og centralt i opholdsrummet finder I en skøn brændeovn til supplerende opvarmning.

Mod nord ligger de tre værelser, som alle har en ganske pæn størrelse, mens I på det lyse badeværelse har både bruseniche og hjørnebadekar samt adgang til sauna – En dejlig luksus for de friske vinterbadere. En praktisk detalje er vaskesøjlen, som er placeret lige ved hoveddøren i den lyse, rummelige entré.

Grunden tæller godt 1.500 m2, så i forhold til andre af de omkringliggende sommerhusområder, er der lidt længere mellem husene i Vrist. Det betyder, at I i højere grad får glæde af den ugenerede stemning på den store, sydvendte terrasse. Terrassen er ikke bare solrig, men den er indrammet af halvmur og plankeværk, som giver god læ for vestenvinden.

Vrist er et rigtig skønt og populært sommerhusområde, hvor der er plads til at koble fra og nyde ferien i rolige naturskønne omgivelser. Samtidig kan du ikke langt herfra også deltage i de mange aktiviteter, som findes i nærområdet. Lige uden for døren finder du den smukke og barske natur, som kendetegner vestkysten. Netop ved vandet møder du unikke naturoplevelser året rundt, og en cykeltur rundt i området med det bakkede og smukke landskab er bestemt en sommeroplevelse værd.

Vesterhavet med sin brede sandstrand er det helt store trækplaster for både turister og lokale, der elsker at komme til dette område i løbet af hele året.

Aktiviteterne omfatter blandt andet Adventure Golf, fodboldgolf, ridning, windsurfing, Harboøre Fritidscenter og meget mere. I Harboøre Fritidscenter er der blandt andet mulighed for at bruge både de udendørs og indendørs faciliteter, såsom skaterbane, skydning, motionscenter mv.
Skal der ske noget i din ferie, er det her også et rigtigt godt område. Der er desuden kort afstand til rigtig gode indkøbsmuligheder i Harboøre og i sommerhalvåret er der både restaurant og købmand i gåafstand fra sommerhuset. Området ligger et lille kvarters kørsel fra Lemvig og Thyborøn, som begge er havnebyer ud til Limfjorden. Her summer det af liv, især om sommeren, med hyggeligt havnemiljø, flere dagligvarebutikker og masser af detailhandel. Hvis man ønsker at komme omkring uden bilen, er det muligt at tage det lokale og charmerende tog, VLTJ. I Thyborøn finder I også én af Danmarks bedste badestrande med blot flag, og livreddere om sommeren.

Er I nysgerrige, så kontakt EDC Lemvig allerede i dag på 96 63 40 00 og book en uforpligtende fremvisning….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Byskovvej 14B , 7673 Harboøre1.395.000 kr.16.889 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.648 kr/mdrFritidsboligEnergimærke: ukendtStørrelse: 81 ㎡Grund: 1510 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 2006