Beskrivelse
Panorama havudsigt i Ærøskøbing by.
Åbent hus med tilmeldingskrav 23/2 – klik på billede –
Det allerskønneste sted midt i Ærøskøbing by, på over 2.000 m2 grund finder du denne 254 m2 store, gamle, gedigne og velplejede overlæge-villa, med storslået udsigt over Det Sydfynske Øhav. Beliggende tilbagetrukket, højt hævet, omgivet af fredfyldt og absolut ugenert gammel have.
Ejendommen ligger skjult helt fredeligt for enden af stikvej til Sygehusvejen, med direkte adgang til Strandvejen. Herfra er der ikke langt til noget, om det er indkøb, havn, den lækreste badestrand, skole, sportshal, den hyggelige gamle by med cafeer og restauranter, så er det hele lige rundt om hjørnet.
Huset indeholder i stueplan: Stor hall med svungen trappe til første sal, stort lækkert køkken, spisekammer, to rigtig store lyse stuer en suite i hele husets længde, og fra begge stuer er der udgang til den vestvendte terrasse ad dobbelte terrassedøre. Derudover er der værelse og gæstetoilet. På 1. sal er der 5 værelser to badeværelser. Huset er opført i meget høj kvalitet, med parketgulve, terrazzogulve, åben pejs, over alt masser af god plads og naturligvis højt til loftet. Huset har også fuld kælder på ekstra 80 m2, med vaskerum, rigelig plads til opbevaring, og alskens hobbies. Til kælderen er der god adgang både indefra, og udefra via bred trappe med rampe. Med til huset hører både garage og carport.
Ejendommen fremstår, bortset fra køkkenet, i original stand, med nogle af vinduerne og dørene som skal udskiftes, men man er ikke langt fra at kunne flytte ind og bo i overdådig 50`er-luksus
Tøv ikke med at kontakte os for en fremvisning!…