Beskrivelse
Skøn etplansvilla i det attraktive Appenæs
På Fyrrevænget 10 i det populære Appenæs, der ligger syd for Næstved, finder I denne dejlige etplansvilla. Hjemmet fordeler sig over et køkken, en stue, et badeværelse, et bryggers og to værelser, hvor det store let kan opdeles, så I får tre værelser. Prikken over iet er den nydelige udestue, haven og den dobbelte garage.I bosætter jer på en blind vej, hvilket sørger for en behagelig ro på adressen. Flere stisystemer bringer jer let rundt i kvarteret, og bussen kører knap 200 meter fra hoveddøren. I er også tæt på skøn natur, kanalen og Appenæs Bådelaug, mens der er cirka halvanden kilometers radius til skole, indkøbsmuligheder og dagtilbud.Villaen fra 1967 præsenterer sig klassisk med gule mursten, røde gavle og hvide vinduesrammer, og mellem huset og garagen er der en indkørsel. I træder indenfor i hjemmet via entréen, hvor I på højre hånd kommer til det lyse køkken med hvide fronter og en hyggelig spiseplads. I stuen strømmer solen gavmildt ind fra syd og vest, og i det ene hjørne er der en charmerende brændeovn. Badeværelset er pænt moderniseret med hvide fliser, et lækkert møblement med indstøbt håndvask og en muret bruseniche. På det ene værelse er der indbyggede skabe, og det andet værelse har en god størrelse samt to indgange, så det er let at etablere en væg og dermed skabe to værelser. Afslutningsvis har I bryggerset med grovkøkken, mens udestuen skaber en perfekt harmoni mellem ude og inde. Udestuen er i rigtig god stand, så I kan tilbringe mange timer herude året rundt.Grunden er på 701 kvadratmeter, og forhaven står særdeles flot med velholdte bede og buske. Foran udestuen er der en solrig fliseterrasse, og resten af baghaven består af en nem græsplæne, som omkranses behageligt af hæk og hegn….