Beskrivelse
Indflytningsklar familievilla med kig til Stavis Å
Ved første øjekast ligner dette en pæn, rummelig familievilla, men der ligger mange positive overraskelser på lur. Én af dem gemmer sig på den anden side af vinduerne, hvor andet øjekast gør jer bekendt med udsigten og den fantastiske beliggenhed med få trin til Stavis Å.
Når ejendommen giver sig til kende som en veloplagt familiebolig, så skyldes det ikke mindst rummeligheden. Med sine 173 boligkvadratmeter er huset fra 1980 nemlig lidt større end de fleste samtidige byggerier, og dispositionerne egner sig således fortrinligt til moderne, pladskrævende familier.
Det hjælper naturligvis også, at standen er flot med løbende renoveringer af både boligen og grundhuset. Systematiske opdateringer og lyst, tidssvarende inventar er kendetegnende for den indvendige bolig, som derfor fremstår indflytningsklar. De fleste rum er løbende renoveret, og det lønner sig især i de store fællesafsnit, som I bruger meget i det daglige. Eksempelvis er det flotte køkken frisket op for et par år siden, og her er desuden indlagt gulvvarme under de lyse klinker.
Også trægulvene i den tilstødende vinkelstue er opvarmede, mens afdelingens skønne, grønne udsigt nærmest inviterer haven helt ind i stuen. I får et enkelt gæstetoilet foruden et pænt badeværelse, mens et godt bryggers fungerer som boligens tredje vådrum. Som udgangspunkt tæller boligen fire regulære værelser, men bag bryggerset finder I et par ekstra rum, der repræsenterer lidt yderligere anvendelsespotentiale.
På vestsiden af huset finder I en nærmest eksemplarisk villahave, der bærer præg af fornuftige, afbalancerede beslutninger. Bede, terrasser, plæne og flisegange – alt holdes diskret adskilt, for et fint, velordnet udtryk. De tre terrasser sikrer sol dagen igennem, men vi støder næppe nogen, når vi udnævner den overdækkede terrasse som havens bedste udemiljø. Under taget har man installeret terrassevarmere – og de følger med, så I kan forlænge sæsonen ud på efteråret.
Stavis Å er ubetinget ét af Odenses mest naturskønne områder, hvor I kan opleve nattergalen som underlægningsmusik på aftenturene i det sene forår. I dagtimerne kan I derimod lytte til jernalderlandsbyen, der summer af aktivitet, og hvor smeden svinger hammeren over ambolten. En dejlig sidegevinst ved Stavis Å er, at stien giver jer den dejligste cykeltur til Odense C, som I når på blot et kvarters tid.
Rummelig, indflytningsklar og skønt beliggende. Kontakt os for en fremvisning allerede i dag….