Beskrivelse
SKØN FERIEBOLIG PÅ LANDAL MED INDBYGGET VANDLAND
I råder over en feriebolig på 100 kvadratmeter og noget der kunne ligne ligeså mange muligheder for sjove aktiviteter, for ferielejligheden her er en del af Landal, Grønhøj Strand Feriecenter, og det betyder, at I har mulighed for at benytte centerets faciliteter, der byder på både badeland, boldbaner, minigolf, legeland og restauranter – og så kan I på et øjeblik være tilbage i lejligheden, hvor I sammen med resten af familien kan puste ud på terrassen, der er dejligt lys og åben og giver jer et fint kig ud over det område, I er en del af. Ferielejlighedens 100 kvadratmeter fordeler sig på køkken og stue, badeværelse og et værelse i stueetagen og på førstesalen repos, to værelser og endnu et badeværelse – alt sammen velholdt og praktisk disponeret, så mor og far godt kan småsnakke og hygge sig i stueetagen, imens de små får et velfortjent hvil oven på dagens sjove strabadser på førstesalen.
Nærområdet byder på flere gode oplevelser og mulighed for særlige sommerdage ved badestranden, der har status som en af Europas bedste, her kan I boltre jer i Vesterhavet, lege og spille bold på den brede sandstrand – og så kan I efterfølgende ose rundt i den gode stemning i de små hyggelige kystbyer, Blokhus og Løkken, der både byder på restauranter, shopping-muligheder, kulturelle tilbud og en helt særlig atmosfære….