Beskrivelse
Lys og dejlig etplansvilla på lukket villavej.
Velkommen til dette lyse og dejlige hus, som har haft samme ejer alle årene og nu er klar til et generationsskifte. Huset er meget velholdt og rart. Her er store, lyse rum og en flot have med sol dagen lang. Ulspilsager er et skønt sted at bo. Lukkede veje, stisystem, den lille skov, “Lunden” lige nede for enden af vejen og stort, skønt fællesarel med helt ny legeplads, boldbane og masser af legekammerater.
Boligens store entré byder velkommen. Her er forældreafdelingen med soveværelse med udgang til morgenterrasse og med eget badeværelse. Stor, lys stue med udgang til super hyggelig havestue og overdækket terrasse. Stuen er i åben forbindelse med det store, skønne køkken/alrum. Godt bryggers og fin børneafdeling med to gode værelser og eget badeværelse.
Glæd jer til at besøge dette hus – en perfekt ramme om familien i trygge og dejlige omgivelser….