Beskrivelse
Lys og lækker bungalow på 120 etagemeter få skridt fra slotsparken
Åbent hus med tilmeldingskrav 2/3 – klik på billede –
Smukke lysindfald, et skønt køkken-alrum og en stor træterrasse med masser af plads til at nyde udendørslivet. Det er blot et lille udpluk af kvaliteterne ved denne elegante og flot opdaterede bungalow-villa på Selskovvej i Hillerød – en rolig villavej få skridt fra Slotshavens stemningsfulde grønne omgivelser og i bekvem gåafstand fra bymidtens hyggelige handelsgader. I får også skole, daginstitution og idrætsfaciliteter lige om hjørnet. For jer, der gerne vil bo centralt og stadig have let adgang til natur og rekreative områder, er dette en ideel beliggenhed.
Villaen er opført i 1937 i klassisk bungalowstil med rene linjer, velplacerede vinduespartier og pyramidetag. Boligen fremstår i flot opdateret stand, og indenfor er der en lys og indbydende stemning. Takket være den høje sokkel er underetagen særdeles anvendelig, og stueplan er tilsvarende hævet, så man får udsigt til masser af himmel.
Det hyggelige køkken-alrum er boligens naturlige hjerte. Herfra er der forbindelse til en dejlig opholdsstue med udgang til terrasse. Stueplan indeholder herudover et værelse og et gæstetoilet. I underetagen er der et badeværelse, et bryggers og to disponible rum i høj standard med mange anvendelsesmuligheder. Der er gulvvarme i alle 120 etagemeter.
Huset ligger på en 753 m2 stor grund og har en dejlig fredfyldt have, som er skærmet godt af fra vejen. Her finder I også den ca. 50 m2 store træterrasse, der virkelig tilfører herlighedsværdi til ejendommen.
Er I blevet nysgerrige efter at høre mere? Kontakt EDC og book en fremvisning….