Thoresvej 10, 5700 Svendborg

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Dejlig familievenlig villa beliggende få 100 meter fra Gambøt Lystbådehavn og tæt ved Thurø by.

Åbent hus med tilmeldingskrav 3/3 – klik på billede –

Her kommer et ualmindeligt godt bud på en dejlig familievenlig villa med stort potentiale, i en fornuftig størrelse og i en vedligeholdelsesmæssigt rimelig god stand. Villaen er forfriskende enkelt tegnet og det velkendte typehus fra 1980erne træder fint frem her. Nuvel, boligens kommende beboere vil meget vel opdatere det indvendige udtryk en smule, men det kræver ikke det store og blot en beskeden investering, at få nogle lidt mere nutidige rammer frem.

Typehusene er jo som bekendt veltænkte og ikke mindst velindrettede, hvorfor de også har vundet danskernes hjerter gennem tiden. Og villaen her er ingen undtagelse. De 130 kvadratmeter bolig strækker sig vidt, og dækker over 3 værelser og 2 badeværelser. Det er også lykkes arkitekten helt at indgå en fordelingsgang, og der er således absolut ingen spildplads i villaen. Her er køkken, spisestue og opholdsstue i en åbenforbindelse, som skaber luft omkring møbler og ikke mindst husets beboere, men samtidig er der franske døre mellem stuerne og en fin foldedør ind til køkkenet, så der kan lukkes af, hvis behovet opstår. I køkkenet er der i øvrigt så god plads, at det formentligt er her, at hverdagens måltider vil blive nydt.

Villaen er beliggende nær vandet på Thurø, på en grund hævet et pænt stykke over de foranliggende boliger, hvilket giver et lille bitte kig til Svendborg Sund. Terrassen er anlagt lige uden for spise- opholdsstuen, og gennem fløjdøren går man direkte ud på den sydvendte terrasse. Udover terrassemiljøet, er grunden helt enkelt anlagt med en græsplæne, stedsegrønt og en indkørsel og carport. Det giver et helt uforstyrret udtryk, og levner plads til at områdets maritime stemning og vandet kan ses og mærkes. Fra huset er der under 200 meter til Gambøt Lystbådehavn.

Thurø er en lille ø ud for den sydøstlige del af Svendborg. Der er landfast dæmning hertil og øen er enormt populær, ikke mindst blandt de knap 3.600 indbyggere. Thurø er blandt andet kendt for skibsbyggeri og søfart, og her eksisterer stadig 2 værfter på den 7,5 kvadratkilometer store ø. I Thurø by finder man også både den kommunale folkeskole, børnehave og adskillige sports- og fritidstilbud. Her er gode indkøbsmuligheder og offentlig transport, og så er der alle de naturoplevelser man måtte drømme om. Øen er selvsagt omgivet af vand, og her er skov med rige muligheder for lange gåture…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Thoresvej 10 , 5700 Svendborg2.395.000 kr.18.075 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.790 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 130 ㎡Grund: 784 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1986