Horsbjergvej 9, 8653 Them

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Flot hesteejendom i kuperede, naturskønne omgivelser nær Virklund

I naturskønne omgivelser akkurat syd for Thorsø ligger denne indbydende landejendom kendt som Horsbjerg, hvis hovedhus rummer et lyst, tidssvarende og indflytningsklart interiør. I tillæg til boligen er der matchende udbygninger med dobbelt garage og hestestald, og matriklen indbyder i det hele taget til hestehold med store, kuperede folde, løsdrift samt mulighed for ridebane. Den anseelige grund på knap 13 hektar består ydermere af skov, marker og en stor have med græs og stemningsfulde opholdssteder. Der er også flere søer på grunden, og den frodige natur skaber en malerisk kulisse omkring bygningerne. Ligeledes er der få kilometer til Virklund, som tilgodeser hverdagen med velassorterede fornødenheder.Storslået natur i SøhøjlandetEjendommen er placeret klos op ad en skov, og særligt i sommerhalvåret vil man føle det som om, man bor midt i skoven. Det skaber ideelle betingelser for en fuldkommen uforstyrret og fredelig tilværelse, og man kan let begive sig ud i den vilde natur i nærmiljøet, ligesom Søhøjlandet byder på mange flere naturskønne udflugtsmål, som er helt uden sidestykke. I forlængelse af skoven nord for matriklen ligger Thorsø – en omfattende sø med vandresti hele vejen rundt og tillige fine badeforhold. Også Virklund knytter sig til søen. Virklund anses for at være en naturskøn enklave syd for Silkeborg, som nyder godt af naboskabet med Silkeborgskovene og de mange store søer. Således er der også kort afstand fra Horsbjerg til velassorterede fornødenheder – heriblandt Virklund Skole såvel som pasningstilbud, fritidsaktiviteter og indkøbsmuligheder.Hestefaciliteter og udelivVed ankomst på gårdspladsen bemærkes ejendommene med matchende gulstensfacader og røde tegltage, hvortil døre og vinduer i mahogni sætter et varmt og kvalitetsbevidst præg på bygningerne. Bemærk garagen med to elektriske porte, som indeholder et værksted og tilmed er opvarmet. Garagen er forbundet med udbygningen, hvor der er mange rum til alskens udfoldelser, og det er endvidere muligt at udnytte overetagen til beboelse.Længere bagved på grunden er der en fritliggende udbygning, som er opført i 2020/2021, hvor der er indrettet en hestestald med syv store bokse, heriblandt store folebokse, og stor løsdrift samt et foderrum og en rytterstue med badeværelse samt tekøkken. Ligeledes vil hesteentusiasten glæde sig over muligheden for at anlægge 20×60 ridebane, hvor der er klargjort med dræn. Ude foran stalden er der betonbelægning med plads til spiltov, hvilket betyder, at hestene kan gå tørskoet til løsdriften. Derudover er det ideelt til at lave tilskuerfaciliteter. Velgjorte boligforholdStuehuset fra 1972 er flot velholdt og spækket med udsøgte materialer. I den store Hall ses en smuk, svungen trappe med kig til førstesalen, og foruden et badeværelse er det hovedsageligt boligens primære opholdsrum, der kendetegner stueetagen. To stuer en suite og et køkken-alrum er der tale om, hvor pragtfulde lysindfald og gulve af henholdsvis egeparket i kvadratmønster og klinker af spansk granit bidrager til den behagelige atmosfære. Køkkenet fremtræder med lamelfronter i egetræ toppet af sorte granitbordplader.Førstesalen er allokeret til to store værelser – begge med dør til altanen med morgensol – samt et badeværelse, som er renoveret i 2023. I kælderen er der yderligere et værelse og to disponible rum, og også denne etage er fuldkommen istandsat i 2023, så den fremstår i boligstandard. Kælderetagen har dertil egen indgang.Liebhaver…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Horsbjergvej 9 , 8653 Them8.900.000 kr.31.482 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.115 kr/mdrLandejendomEnergimærke: DStørrelse: 268 ㎡Grund: 129810 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1972