Beskrivelse
Et hus med “sjæl”
På attraktive Lægårdvej ligger dette fine byhus. Med et samlet boligareal på 230 m2 får du her en bolig med plads til hele familien alternativt med mulighed for hel- eller delvis udlejning. Huset har haft status som et 2-familieshus.Beliggenheden bliver næppe mere central end lige her, da der er gåafstand til det meste i byen. Der er indkøbsmuligheder, skole og pasningstilbud i nærmiljøet. Derudover er der blot 400 meter til togstationen.I stueplan træder man ind i en entré som fører til både garderobe plads og et bryggers med udgang til haven. Stort og velholdt HTH køkken i kirsebær er i åben forbindelse med alrum, som med det flotte plankegulv giver en god og hyggelig rumfornemmelse. En fransk dør åbner op til en stor vinkelstue samt en lille hyggelig havestue. I stueplan finder man også ét af husets 3 toiletter. 1.Salen byder på et stort multirum med mange muligheder – kun fantasien sætter grænser. Desuden er der 2 gode værelser, et toilet og et mindre tekøkken. God kælder med egen indgang og masser af muligheder. Kælderen indeholder viktualierum, værksted, værelse, vaskerum, gennemgangsrum samt et yderst anvendeligt badeværelse med bruseniche og spabad. 50 m2 er godkendt til beboelse. Indkørsel til bagvedliggende garage og SYDVENDT lukket have omkranset af tæt hæk og stakit. Her er fliseterrasse tæt ved huset samt et overdækket terrasse område i bunden af haven. Generelt har ejendommen et fornuftigt potentiale for gennem modernisering at sætte sit personlige præg på egen unikke bolig….