Beskrivelse
SKØN BELIGGENHED CENTRALT I HELSINGØR
Det er et velindrettet rækkehus med en favorabel beliggenhed tæt på grønne arealer og hverdagens bekvemmeligheder, der nu kan danne rammen om jeres tilværelse. Huset er opført i 2009 og tilsmiler jer med et lavt energiniveau og fjernvarme samt en ideel planløsning for børnefamilien. Inden døre venter et åbent opholdsmiljø, tre værelser, et gæstetoilet og et badeværelse foruden to terrassemiljøer, der lader jer følge solens bane fra morgen til aften.Med bopæl her når I alt, hvad I måtte få brug for i en travl hverdag, i løbet af et kvarter til fods, såsom børnenes skole, fritidsinteresser og daginstitution eller indkøbsmuligheder, bussen og Helsingør Station. Byens midte med caféliv, specialforretninger og det ikoniske renæssanceslot, Kronborg, er blot halvanden kilometer væk. Også naturskønne indspark i tilværelsen nås nemt, for der er under 800 meter til vandet samt den spektakulære, fredede istidskløft, Smørhullet. Rækkehuset er opført i 2009 og præsenterer sig med vældige vinduespartier, to fulde etager og forskudte facader, der giver dynamik i bebyggelsen samt mere private uderum til gavn for alle. Førstehåndsindtrykket er allerede godt, og inden døre fortsætter herlighederne. I ankommer til en lys og rummelig entré, der leder jer til gæstetoilettet ret fremme, mens en praktisk skydedør lader køkkenet åbenbarer sig til venstre . I køkkenet er der godt med arbejdsrum og udsigt til det nydelige terrassemiljø i vest samt åben adgang til stuen. Netop i stuen finder I jer godt til rette og arrangerer spisebord og en sofagruppe. Bemærk lysindfaldet, som er skønt. Det U-formede trappeforløb leder jer ovenpå, hvor kvadratmeterne er allokeret til de private gemakker og et badeværelse. De tre værelser har pæne størrelser og mange indretningsmuligheder, og de er som resten af boligen badet i naturligt lys fra øst og vest. Endelig skal I se badeværelset, der er udført med et tidløst udtryk, en muret bruseniche og plads til vaskefaciliteter.Udelivet hjælpes godt på vej af de to terrassemiljøer, der giver sol på forskellige tidspunkter af dagen samt udsigt over et grønt areal med boldbaner….