Beskrivelse
Her går bolig og beliggenhed hånd i hånd. Og I skal ikke gå på kompromis med nogle af delene! Lad os byde jer indenfor på en fremvisning af Gertrud Rasks Vej 26, hvor dette flot renoverede enderækkehus nu udbydes til salg – med flot udsigt, indflytningsklart indre og et ekstra godt lysindfald.En rolig og tryg beliggenhed nær by og natur.Nu tager boligjagten jer med til postnummeret Aalborg SØ, nærmere bestemt til Gertrud Rasks Vej – her ankommer I til et lukket vænge, hvor I straks vil føle jer hjemme. De familievenlige rammer er i top, for I bor med gåafstand til både grønne områder, skole, daginstitution og indkøb, men ikke nok med det, for på under et kvarter tager cyklen jer ind til centrum af storbylivet. Pendleren har selvfølgelig også nem og hurtig adgang til motorvejen i bil, hvilket bliver et stort plus i en travl hverdag. Klassisk bebyggelse på blindt boligvænge.Bebyggelsen består af fine rækkehuse, som har ligget her siden 1965. Denne bolig er renoveret indenfor de seneste tre år, og mens hjemmet fordeler sig over 102 perfekt udnyttede kvadratmeter, tæller grunden 139 kvadratmeter. Den overdækkede forhave er flisebelagt og står med skur, og den vestvendte baghave er også belagt med fliser, har en overdækket terrasse og står med betagende udsigt over området.Moderne bolig med lys og udsigt.De 102 kvadratmeter fordeler sig over to etager og en god, funktionel planløsning – da hjemmet er renoveret, fremtræder det stilrent og moderne, og da der er tale om et enderækkehus, sikrer galv-vinduet et ekstra godt lysindfald. I stueetagen fordeler planløsningen sig over en entré og et stort opholdsrum, hvor køkken-alrummet og stuen ligger i åben forbindelse med hinanden. Dertil kommer 1. salen med tre gode værelser og et flot badeværelse. Boligen og udsigten skal opleves med egne øjne, og vi byder gerne på en fremvisning….