Beskrivelse
Lækkert hus fra 2019 super placering i Egebjerg
OMRÅDET: På et dejligt lukket vænge i Egebjerg, finder du denne formidable villa fra 2019 bygget af Huskompagniet. En attraktiv placering i et særdeles børnevenligt kvarter og med udsigt over de åbne marker. Populariteten og efterspørgslen i Egebjerg vokser og udbudet af boliger er lavt – der vil uden tvivl blive rift om denne bolig. Der er kort afstand til Egebjergskolen, daginstitutioner, idrætsanlæg og butikstorv. Egebjerg favner en dejlig natur og gode muligheder for gå- eller løbeture. Nemt for pendlere med ca. 5 minutters kørsel til motorvejen hvorfra Aarhus, Skanderborg og Vejle kan nås på ca. 25-30 minutter. Desuden kort afstand til Horsens Centrum – ca. 5 km. ind til de hyggelige cafégader.BOLIGEN: I skal blot vælge farverne til væggene og derefter rykke jeres møbler ind – det er nemt. Have og belægning er anlagt og kvarteret er ved at være helt færdigt. Sælger har prioriteret lys og højt til loftet samt den optimale planløsning for familien – huset er delt op i separate afdelinger. Der er selvfølgelig gulvvarme i hele huset og ikke mindst en fed udsigt til søen fra køkken/alrummet. Her er faktisk et rigt dyreliv med masser af fugle, ræve og rådyr – altsammen lige i baghaven og stadig i byen. Huset opvarmes med fjernvarme. INDRETNING: Man kan gå tøskoet fra carporten til det integrerede udhus, hvor der er bryggers plads og her fra videre fordeling til entréen med god plads til sko og overtøj. Lyset brager ind fra ovenlys vinduerne og det næste I møder er børneafdelingen med 3 fine værelser og badeværelse. Herfra videre til det lækre køkken/alrum med alkoveløsning, view til søen, og plads til hele familien. Her er adgang til vinrum og viktualierum. Dernæst stue i åben forbindelse til alrummet og til slut forældreafdelingen med walkin og eget badeværelse….