Beskrivelse
Lejlighed fra 2019 – attraktivt beliggende og med stor tagterrasse
Det er ikke kun den attraktive beliggenhed i Odenses nye grønne bydel som gør denne lejlighed et besøg værd. I Gartnerbyens moderne townhouses, får i en lejlighed i to plan med rigtig god plads. Mens de indvendige rammer suppleres af en stor, lækker tagterrasse med udsigt udover Gartnerbyens rolige havekvarter, har lejligheden samtidig hjemme i et nyt byggeri fra 2019. Der er, med andre ord, mange gode grunde til at stoppe op og dufte til blomsterne her på Hibiscusvej.
Postnummeret hedder 5200 Odense V, men tag ikke fejl af dét. I kommer til at bo klods op ad det hyggelige Åløkkekvarter og lige ved grænsen af Odense C, hvor kulturlivet trives i de gamle gader. De mange museer, spillesteder og kulturhuse har en stor del af æren for byens appel, og samtidig finder I også de specialforretninger, som man ikke møder i mindre byer. Lokalt har I til gengæld både skole, dagligvarebutikker og daginstitutioner – alt sammen inden for et par hundrede meter. Via supercykelstien ”Langesøruten”, når du til Odense Havn eller det fx det populære Storms Pakhus streetfood, på blot en 5-minutters cykeltur.
Når I bor i en moderne bydel, så har det betydning. Snarere end små, ensartede kasser, møder I varierede boliger, der orienterer sig mod udfoldede fællesarealer af den gode, grønne slags. Parkeringsforholdene er mere end hæderlige, men den centrale placering gør, at I sagtens kan undvære bil i det daglige. Til formålet er der fin, overdækket cykelparkering – endda i to plan, samt brugsret til p-plads lige foran bygningen.
Selv uden alt dette ville boligen stadig være et bekendtskab værd. Lejligheden fremstår fuldkommen indflytningsklar og nyder godt af moderne tiltag som eksempelvis gulvvarme i alle rum, lækre og lyse køkkenelementer fra Svane Køkken, inkl. en Quooker vandhane. Indretningsmæssigt er planløsningen disponeret på en måde, der udnytter etageadskillelsen. I får således opholdsrum på første sal, mens andensalen er tildelt boligens tre gode værelser.
Reposen er oplyst af et skønt ovenlysvindue, og bemærk desuden den fine loftshøjde uden skyggen af skråvægge. Også badeværelset ligger ovenpå, og rummet byder på pæn sanitet og plads til vaskefaciliteter. Køkkenet og stuen ligger i et praktisk, halvåbent forløb, så afsnittene bevarer deres funktion. Lige ved entréen finder I et lille gæstetoilet, og I kan derfor holde værelsesafdelingen ovenpå helt privat, når I har gæster.
Og det er overvejende sandsynligt, at I får besøg, når vejret er godt. Lejlighedens måske mest iøjnefaldende aktiv er nemlig tagterrassen, som er vestvendt og dermed ligger helt rigtigt i forhold til eftermiddagssolen. Står du tidligt op, kan du endvidere nyde en kop kaffe i morgensolen, da lejligheden er placeret i enden af bygningen, hvor morgensolens stråler delvist når ind på terrassen. Hibiscusvej 96 1. tv. er en af de lejligheder i Gartnerbyen hvor du har allermest luft omkring dig – det giver dig privatliv, i et ellers godt nabofælleskab, men også et godt lysindfald og en god udsigt udover det grønne fællesområde.
Pladsen er god – rigtig god, så alliér jer med loungemøbler, blomsterkrukker og grill, og I får et dejligt udemiljø, der lever op til resten af den skønne bolig.
Udover brugsret til p-plads, hører også et udendørsdepotrum til lejligheden….