Beskrivelse
Lækker og helt indflytningsklar etplansvilla
Drømmer I om en lækker og helt indflytningsklar etplansvilla i bunden af lukket vænge, så er Pilelunden 81 måske lige jer. Den perfekte bolig til familien, som I bare skal se og vi lover at I ikke bliver skuffet. Boligen er løbende renoveret og senest har den fået nyt tag og skøn udestue i 2018.
Boligen byder på både pæn entré og praktisk bryggers med god skabsplads. Det store køkken-alrum er med hvide skuffer og skabe og en lækker bordplade i granit. Her er plads til det helt store spisebord, hvor familie kan samles ligesom der er udgang til den lækre udestue. Stor, hyggelig stue med karnap som giver dejligt lysindfald og opdelt i spisestue og opholdsstue. Værelsesafdeling med stort soveværelse med indbyggede skabe og udgang til terrasse med morgensol. Endvidere wlak-in som også kunne bruges til kontor – har tidligere været det 3. børneværelse, med adgang fra entre og det kan evt. ændres tilbage igen. 2 pæne børneværelser, begge med parketgulv. Velholdt badeværelse i god størrelse med både badekar og brus, naturligvis med gulvvarme. Disponibelt rum med plads til fryser m.v. og det er også her teknikken er samlet. Udestuen er i god kvalitet med termotag, gulvvarme og god ekstra plads fra marts til oktober. Opvarmningen er fjernvarme, ligesom der er solceller.
Det er bare dejligt med en muret garage og denne er på hele 58 m2. Garagen er med el-port og her er god plads til både bil og værksted. Velholdt have med flere hyggelige kroge og som fra morgen til aften. Indkørsel med fliser, som flittigt har været brugt til legeområde, ligesom hele haven er hegnet ind, så børn eller hunde ikke smutter ud. Den hyggelige have er er med drivhus og god plads til hele familien.
Så alt i alt en skøn villa til jer som ikke orden et flerårigt renoveringsprojekt – det er blot at male og så flytte ind!…