Beskrivelse
Rummelig bolig og charmerende værksted! På Vestmøn nærmere bestemt i Hårbølle By, udbydes dette ældre velbeliggende landhus. Her er du kun et smut fra Hårbølles storslået natur, kulturelle oplevelser, maritimt havnemiljø og kort afstand til Fanefjord skov og en af Østersøens bedste badestrande. Det første du møder er synet af det charmerende værksted som tidligere har været savværk. Husets 190 m2 fordeler sig på stueplan og 1. salen, hvoraf stueplan bl.a. byder på en rummelig entré, med god skabsplads til sko og jakker. Et stort badeværelse med både bruseniche, badekar og dobbelt håndvask samt et bryggers og fyrrum.Køkkenet har en god størrelse, det er ældre men funktionelt og er indrettet med lyse skabsfronter- og bordplade. I stuen er der et herligt lysindfald og her er plads til det lange spisebord, hvor familien kan samles om en god middag. Du kan også indrette et dejligt sofahjørne, omkring den murede pejs, som skaber en særlig hyggelig stemning. I stueplan finder du tilmed et godt soveværelse. 1. salen rummer to gode værelser, et toilet og et opholdsrum. Her kunne indrettes et soveværelse, en ekstra stue, teenageafdeling eller kreativt rum, med udgang til en dejlig altan, hvor morgen- såvel som aftensolen kan nydes, med udsigt til en lille sø og landskabet.Det gamle savværk er yderst anvendeligt og fremstår i rigtigt fin stand. Her er højt til loftet og konstruktionen er fritlagt. Her er det kun fantasien som sætter grænser. Tilstødende til værkstedet er et herligt lyst rum ideelt til atalie, galleri, eller forestil dig en hyggelig gårdbutik eller café på en dejlig forårs- eller sommerdag. Boligen opvarmes med oliefyr, pejs og brændeovn. En ældre ejendom med fin beliggenhed i Hårbølle, som nemt kan “opgraderes”.Huset kan evt. anvendes som flexbolig, hvilket vil sige at der ikke er bopælspligt på ejendommen. RealMæglerne Ryberg & Thorsbro ApS fremviser alle ugens dage. Kontakt os på telefon 72170772 for en aftale….