Beskrivelse
Velholdt 1-plansvilla beliggende i et dejlig og roligt kvarter
Drømmer I om en bolig med plads til den store familie? Så skal I vende blikket mod denne flotte rødstensvilla på Kærsangervej 7. Her kan I glæde jer til at se 156 velholdte m² bolig opført i 1976. Med sin beliggenhed for enden af lukket vænget på Kærsangervej er placeringen meget børnevenlig og samtidig finder du skønne naturrige omgivelser tæt på med gode stier rundt i byen.
Villaens 156 m² har en rigtig god planløsning for børnefamilien der ønsker en børneafdeling. Her er således i dag en lys entré, hvor du på højre hånd har det store lyse badeværelse med badekar der er fra ca. 2012 og er af mærket Ifø. I forlængelse af denne er her i dag et stort kontor der med fordel kan omdannes til forældresoveværelset med walk-in, da du her har ca. 14 m². Videre i huset er de store stuer her har du plads til det store spisebord, den hyggelige familiesofa samt masser af plads til hyggekroge og muligheder for at indrette de mange m² efter dit behov. På den anden side af stuen er her det lyse HTH-køkken der er fra 2012 med en lille spiseplads. Her er der ligeledes masser af gode muligheder for at indrette jer efter smag og behag. I forlængelse af køkkenet er her bryggers indgangen med en vask, skabsplads og vaskesøjler. Her er ligeledes en gang der fører videre til de 3 gode værelser der er ideelle som børneafdeling, da du også har et ekstra badeværelse i original 70’er stil med en charmerende grøn klinke på væggen. Her er således tale om en yderst velholdt 70’er villa, hvor sælger løbende har vedligeholdt boligen. Det kan bla. nævnes at taget er udskiftet i 2011, de fleste lofter er udskiftet i ca. 2012. Flere af vinduerne er blevet udskiftet, først i 1998 og de resterende i 2008.
Haven er et kapitel for sig. Husets placering gør at du får en fantastisk udsigt til naturen og de skønne naturrige omgivelser som man kan få her i Ans by. På ejendommen har du her mulighed for at nyde solen hele dagen, da der både er en øst og vestvendt terrasse med hyggelige rammer der gør at du med fordel kan nyde de udvendige arealer hele dagen. Udover huset findes der også en stor carport på ca. 50 m², så man har mulighed for at parkere bilen i tørvejr, hvor du kan gå direkte videre ind i huset tørskoet. I forlængelse af carporten er her også et stort værksted på 32 m², med gode opbevaringsmuligheder.
Ans er en mindre by i det midtjyske på ca. 2.000 indbyggere. Byen er den største by ved Tange Sø med beliggenhed tæt ved søens sydlige bred er der også gode muligheder for at nyde godt at Tange Søs mange aktiviteter. Byen har egen kirke, skole med ca. 500 elever, idrætshal og flere idrætsforeninger. Der er ligeledes gode handlemuligheder i form af; supermarkeder, brugskunst, blomsterhandler, hvidevarebutik, tæppehandler, frisører og møbelbutik.
Ans By ligger ved rute 26, hovedvejen mellem Viborg og Aarhus. Fra Ans er der Ca. 17 km til Silkeborg, 21 km til Viborg, 37 km til Randers og 41 km til Aarhus. Ejendommen her er derfor yderst pendler-venlig for familien der arbejder i forskellige byer.
Har boligen vakt din interesse?
Så kontakt os i dag for at aftale en personlig fremvisning….