Beskrivelse
Velindrettet villalejlighed tæt på bygrænsen til 8000
Nu har I chancen for at overtage nøglerne til denne skønne villalejlighed i Åbyhøj med kort cykelafstand til Aarhus midtby. Her får I en bolig med stue og to værelser, en anvendelig kælder og en velanlagt fælles have – perfekt til den lille børnefamilie, der ønsker hus og have uden at gå på kompromis med den bynære beliggenhed.Lejligheden ligger lettilgængelig i en nydelig ejendom fra 1910. Til lejligheden hører et cykelskur og en dejlig have, som deles med underboen. Haven er på nuværende tidspunkt anlagt med et drivhus, højbede, en legevenlig græsplæne og en hyggelig terrasse med plads til havemøbler og grillen. I kælderen får I desuden eget kælderrum med gode anvendelsesformål såsom værksted samt et fælles vaskerum.I bydes indenfor i entréen, hvorfra boligen udfolder sig via en veldisponeret planløsning. Trumfkortet er de indbydende rammer og de brede vinduer, som bidrager med en luftig og rar stemning samt rigeligt med dagslys.Hjemmets kok kan slå sig løs i det rummelige køkken, der præsenterer sig funktionelt og smagfuldt med hvide fronter, en træbordplade samt en flot køkkenhalvø med integrerede siddepladser. I får dertil en rummelig stue, som let indrettes med langbordet og et dejligt sofaarrangement. Jeres kommende hjem råder endvidere over to indretningsvenlige værelser. Fra både stue og det sydvendte værelse, fås en formidabel udsigt udover byens. Afslutningsvis møder I badeværelset med en separat bruseniche.Fra adressen har I knap et kvarter på cykel til Store Torv, mens nærområdet byder på både Gammelgårdsskolen, pasningstilbud, take away-steder og dagligvareforretninger. Rundt om i Åbyhøj er der skønne, grønne områder, og distancen til Brabrandsøens natursmukke omgivelser tilbagelægges hurtigt i løbet af en rask gåtur. Pendleren kan desuden glæde sig over nærheden til motorvejsnettet….