Beskrivelse
Pæn og billig ejendom midt i byen!
Vil du gerne bo midt i byen med kort til alt, og din bolig skal være komfortabel og i rigtig god stand? Skal din ejendom samtidig være med højt til loftet, pæne trægulve, nyere tegltag, vinduer med lyddæmpende energiglas og pænt badeværelse? Det er mange krav til en bolig i centrum af Nykøbing F. by – med det hele får du her! Ejendommen er beliggende lige ved banegården og ca. 400 meter til byens handelsstrøg med masser af butikker og liv. Grunden er anlagt med pænt og nemt haveareal bagtil, udhus og overdækning til cykler og der er låge til indkørsel. Sælger har skiftet tag, renoveret kvist, renoveret el- og varmeanlæg, ordnet lofter og meget mere, hvorfor huset er indflytningsklart og i rigtig god stand. Indeholder: Lys entré med trappe til 1.sal og kælder. Stue/musikrum med karnap og skønt lysindfald. God rummelig stue med sofaafdeling med TV og spisestue, der ligger umiddelbart i forbindelse med køkken. Velholdt hvidt elementkøkken med keramisk el-komfur, emhætte, opvaskemaskine og køleskab. Der er stort vindue ved vasken og der er dejligt lyst. Fra stuen er der udgang til skøn udestue, hvor der er dør til haven. 1.sal: Repos. Rigtig pænt badeværelse med dobbeltvask, bruseniche, toilet og gulvvarme. Tre værelser, der alle har kviste og dejligt lysindfald, de to af dem med god skabsplads. Kælder: Trapperum med god plads og adgang til ekstra badeværelse, hvor der er bruseplads, håndvask, toilet og stiftmosaik på gulv. Bryggersrum med bord med vask, vaskemaskine og opgang til have. Yderligere er der to gode depotrum, hvor der i den ene er en skabsfryser. Der er bag ved huset gjort klar til fliseterrasse og haven er indhegnet, anlagt med græsplæne, pænt bed og et enkelt æbletræ.Huset er bygget med pudsede gulmalede facader, hvid gesims og sålbænke og hvide dannebrogsvinduer. Tagbelægning er med røde vingetegl fra 2003 og kvist mod have er renoveret efterfølgende.Indvendigt er huset med smukke trægulve både i stueplan og på 1.sal, der er malede tapetserede vægge og hvide glatte gipslofter i stueplan med ekstra loftshøjde, og profillofter på 1.sal.de fyldningsdøre overalt i boligen. Varmeanlæg er med billig CO2-rigtig fjernvarme og mulighed for opsætning af brændeovn. Gulvvarme på badeværelse på 1.sal. Fin isolering energimærke C….