Beskrivelse
Arkitekttegnet haveforeningshus i naturrige omgivelser centralt i Hillerød
Med dette flotte arkitekttegnede haveforeningshus får du det bedste fra to verdener: Huset ligger grønt og fredfyldt placeret i en skøn fredfyldt oase af en Haveforening midt i Hillerød, med højt til himlen, fuglekvidder og udsigt direkte til Tirsdagsskoven og et lille vildtvoksende naturareal.
Samtidig er byens bekvemmeligheder lige om hjørnet – på cykel tager det bare fem minutter at komme til Hillerød centrum med hyggelige spisesteder, gode shoppemuligheder og masser af kulturtilbud.
Huset tager sig smukt og harmonisk ud med træbeklædt facade, velplacerede vinduespartier og ensidig taghældning, og man får oplevelsen af masser af lys og luft ind i huset. I det store køkken-alrum er der naturligt lysindfald fra tre sider, og hemsen tilfører ekstra plads til leg, opbevaring, gæsterum mv. Stilen i boligen er elegant og tidløs, og I får blandt andet et flot Vordingborg Køkken med en hyggelig køkkenø med spiseplads.
Huset indeholder herudover to gode lyse værelser, et badeværelse med gulvvarme og vaskefaciliteter samt en entré med garderobeskabe og smart ovenlys. Huset er velisoleret og opvarmes af luft-luft varmepumpe.
Ude venter både en østvendt morgenterrasse og en stor sydvestvendt solterrasse med god plads til havemøbler, solsenge og blomsterkrukker. Herfra er der dejlig udsigt i retning mod skoven og det åbne naturareal. Endelig er der græsbelagt have på begge sider af huset afskærmet af høje hækplanter, og der er også plantet et par store træer på grunden.
Kontakt EDC og book en fremvisning allerede i dag….