Beskrivelse
Fantastisk beliggenhed med lys og rummelig stue!
Åbent hus med tilmeldingskrav 13/3 – klik på billede – Drømmebolig i hjertet af det gamle København, omgivet af brostensbelagte stræder. Her finder du kanalerne få meter fra din hoveddør, mens den mere livlige og festlige del af København er at finde 5 minutter til fods på Strøget. Nærmeste Metro er Gammel Strand, som ligger 200 meter væk og kan føre dig rundt til alle dele af vores skønne hovedstad.Med nøglerne til Boldhusgade 4 får man både en fantastisk beliggenhed samt et hjem med en imponerende loftshøjde og en skøn rummelig stue.Lejligheden byder på entré, samt badeværelse beklædt med fine hvide klinker. Herudover dejligt soveværelse med adgang til køkkenet og et disponibelt rum med vaskemaskine og tørretumbler.Lejlighedens hjerte er stuen, som er helt unik med skønt lysindfald fra de 3 store vinduespaneler med store klassiske dannebrogsvinduer. Med næsten 3 meter til loftet, høje klassiske paneler og gennemgående parketgulv, så er der her de hyggelige rammer for at indrette et skønt opholdsrum samt spisestue. Klassisk og utroligt nydelig københavnerejendom, som blev anlagt i årene efter Københavns brand i 1795, hvor alle gadens oprindelige bygninger blev fuldstændig ødelagt. Boldhusgade hed oprindeligt Adelstredet, men blev senere hen opkaldt efter et såkaldt Boldhus, som var en slags gymnastik- og boldspilshus for de kongelige på Københavns Slot. Boldhuset blev opført af Kong Christian den 4. i 1597. Det er altså en gade fyldt med historie, hvorfor bygningerne også er fredet, der som bonus betyder at der ikke skal betales ejendomsskat.Når du køber en bolig gennem EDC, har du mulighed for at få en gratis flytteforsikring. Ønsker du denne, skal du sende en mail med “Ja tak” til flytteforsikring@gjensidige.dk …