Beskrivelse
Velkommen til Odsherred…
Charmerende fritidshus nær vandet – roligt beliggende på skøn og stor grund….
Vi har den udsøgte fornøjelse at byde velkommen på Hegnsvej 11 – en utrolig charmerende ejendom i det naturrige Overby Lyng kun 500 meter fra Kattegats strande og 800 meter til Sejerøbugten. Huset er på 80 m2, som vi finder på en stor solrig grund på 2.569 kvm. med naturlig bevoksning, gamle træer, hyggelige kroge og en skøn træterrasse. Til huset findes flere gode udhuse og opvarmningen sker med varmepumpe suppleret med brændeovn.
Huset er opført i 1966 i gode materialer og fremstår løbende moderniseret og flot vedligeholdt. Husets flotte træfacader er malet sort, passer godt ind på naturgrunden, og her er hvide termovinduer – alle detaljer der giver “den helt rigtige sommerhus-stil”. Indenfor fremstår alt lyst og de store vinduer giver et skønt lysindfald. Her er træ på vægge og lofter og flotte gulve.
Vi byder velkommen til huset via overdækket udestue som fungerer som entré med god plads til overtøjet. Man fornemmer straks den hyggelige sommerhusstil og med den geniale indretning med minimum spildplads. Husets “hjerterum” er den store lyse stue med brændeovn og i forbindelse med stuen, finder vi det fine køkken med hyggelig spiseplads. Køkkenet er godt indrettet og opdateret med alt i hårde hvidevarer. Husets badeværelse er af ældre dato og trænger til en opdatering. Endelig byder huset på 2 soveværelser – samt 2 gode udhuse (ikke registereret på BBR), hvor yderligere 5 sovepladser findes. Desuden findes en hyggelig overdækket terrasse med udekøkken, hvor sommerens aftener kan nydes med god mad.
Er du parat til at have sommerhus i det skønne Odsherred, hvor naturen og lyset er helt unikt. Har du lyst til at blive vækket af rådyrene der kigger ind til dig om morgen, eller få besøg af pindsvinet når du sidder og nyder de lyse nætter på terrassen. Vil du lave dit fantastiske måltid over bålet i haven, hvor den friske fisk er hentet fra fiskerne i Havnebyen, eller du har måske selv fanget den. De friske grøntsager er hentet fra en af de økologiske gårdbutikker, hvor du selv har plukket de friske jordbær og gravet dine kartofler op. Er du mere til en cykeltur i naturen i det meget kuperede Odsherred, hvor Unesco har sat Geopark Odsherred på listen over verdens kulturarv. Eller har du lyst til at gå i diverse kunstners fodspor og opleve lyset i Odsherred, så er der en enestående chance nu, for at udleve alle dine drømme i dette skønne sommerhus.
Velkommen til……