Beskrivelse
Villa med gode muligheder i skønne Almind!
Åbent hus med tilmeldingskrav 21/7 – klik på billede –
Velkommen indenfor på Toftevej 19 i 6051 Almind!
Her får I en dejlig villa i et plan der, jf. BBR, byder på 120 m2 bolig, 36 m2 garage og 68 m2 udhus.
I kommer først ind i entréen med indbygget skabsplads, hvorefter denne fordeler sig ud til de første tre af boligens værelser samt badeværelset fra 2015, hvor der også er gulvvarme. Herefter fortsætter vi ud i det dejligt store og åbne køkken-alrum, hvor i får et køkken fra 2021 samt gulvvarme. Her er der rigeligt plads til, at hele familien kan samles. Fra køkken-alrummet har i også adgang til et af husets værelser samt bryggerset, der har egen indgang.
Fortsætter vi ind i boligen, så kommer vi her til stuen, der ligger i forlængelse af det dejlige køkken-alrum. Her er der også lagt gulvvarme, ligesom i også får gulvvarme i det tilstødende værelse. Fra stuen har i også direkte adgang til den overdækkede terrase, der fungerer som en udestue.
Tilhørende boligen får i også en nem og overskuelig have, der giver masser af muligheder for at nyde de dejlige danske sommeraftener.
Placeringen på Toftevej 19 gør, at I befinder jer centralt i idyliske Almind. I er derfor tæt på både børnehave, skole, indkøbsmuligheder og sportsfaciliteter, men I får stadig oplevelsen af, at der er fred og ro omkring jeres bolig.
Lyder dette som noget for jer, så tøv ikke med at kontakte os og så tager vi jer glædeligt med ud på fremvisning og viser jer, hvad Toftevej 19 kan byde på….