Beskrivelse
Engang var kolonihavehuse en simpel rønne med en stor nyttehave omkring – men i dag fungerer de hyggelige huse mere som et lille sommerhus. Det gør sig også gældende med dette supermoderne kolonihavehus, der med sin vedligeholdelsesfrie skiferfacade står med et eksklusivt udtryk. Dertil kommer at huset er helårsisoleret og opvarmes med en varmepumpe, så her kan I både holde sommerferie og jul. Huset ligger i andelshaveforeningen Karsegartneriet tæt på motorvej, bus og tog. I mødes af en entré og herfra åbner huset sig op i køkken-alrum og stue, som med loft til kip og vinduer på flere sider føles lys og dejlig – og indbyder til at I samles og hygger jer. Det flotte køkken står helt strømlinet med grebsfrie fronter og her er masser af plads i både skabene og til at arbejde ved køkkenbordet. Stuen har ligeledes god plads til at lege med indretningen og med adgang herfra til den rummelige hems, er I sikret et ekstra rum til en soveplads, hyggekrog eller bare opbevaring. To store soveværelser – det ene med garderobeskab. Lækkert badeværelse med gulvvarme, stor bruseniche og forberedt til vaskesøjle. Bortset fra den delvist integrerede og overdækkede terrasse, er haven er et ubeskrevet blad, så her har I alle muligheder for at anlægge bede og plante til….