Beskrivelse
Gennemrenoveret taglejlighed med udsigt til centrums gågade, caféliv og byens tage
Åbent hus med tilmeldingskrav 17/3 – klik på billede –
I markant hjørneejendom med indkøbsmulighed lige uden for døren er denne store taglejlighed beliggende.
Boligen er igennem de sidste par år gennemrenoveret med bla. nye vinduer, nyt badeværelse med gulvvarme, ny strøm og eltavle samt opsætning af gipslofter mv.
Der er lagt fokus på brug af top materialer i renoveringen og derudover også prioriteret en masse fine detaljer såsom Arne Jacobsen dørhåndtag, speciallavede radiatorskjulere, lister fra Københavns listefabrik, greb og armatur i messing blot for at nævne lidt af de mange herligheder du kan se frem til at opleve.
Lejligheden der er beliggende på 2. sal, har en helt fantastisk planløsning, hvor mange af rummene er med udsigt til gågade og det pulserende byliv der er i hjertet af Næstved. Her er hele 4 værelser, samt en stor stue i åben forbindelse med det lyse og tidsløse køkken. I stuen er masser af plads til både en spise- samt opholdsafdeling. Der er en fin entre med plads til garderobe, samt et helt nyt og lækkert badeværelse med gulvvarme, badekar og separat bruseniche. Her er også installeret en vaskemaskine. Til lejligheden hører også kælderrum. Flere steder centralt i byen er der mulighed for at leje garager og flere parkeringspladser har langtidsparkering.
Næstved bymidte er præget af træk fra middelalderens by og fremtræder i dag som et livligt centrum for detailhandel, restauranter og cafémiljøerne som medvirker til en god og hyggelig stemning, hvor de mange grønne områder sammen med den fritlagte Suså, opfylder behovet for rekreative udfoldelser. Kulturelt har bymidten en biograf, kulturcenter og løbende kunstudstillinger samt musikarrangementer. Hyggelige gågader og Axeltorv. Stationen med mange daglige afgange mod København og byens nye Campus er under 5 minutters gang væk.
Ring med det samme på tlf. 51 93 47 60 og giv dig selv dagens bedste oplevelse… en fremvisning af denne fantastiske lejlighed….