Beskrivelse
Velholdt villa
Åbent hus med tilmeldingskrav 22/3 – klik på billede –
Det er en indflytningsklar villa med fire soveværelser, der her står og venter på sine nye ejere. I får også både badeværelse og gæstetoilet. Det førstnævnte er lyst og renoveret i 2002, og toilettet fremstår tro mod sin tid i glade og retro-festlige farver. På alle fire værelser er der indbygningsskabe. Køkkenet er ligesom badeværelset blevet pænt renoveret i 2002. Det fremstår nydeligt med to østvendte vinduer, som sørger for, at morgensolen kan kaste sine stråler ind til jer, mens der bliver smurt madpakker og dagens første kop kaffe bliver indtaget ved spisebordet i den en ene side af køkkenet. I får også en rummelig og meget regulær stue, hvor der er plads til flere møbelgrupper.
Fra stuen er der skydedør til udestuen, der er cirka 35 kvadratmeter stor og vidunderligt lys, da solen kan strømme ind fra både syd og vest. I kan også glæde jer til en sydvestvendt terrasse med markise og en mobil læ-mur. Desuden er der en terrasse på den anden side af huset, som i kan fortrække til, når I trænger til et køligere sted at sidde på de varme dage. Både foran og bag huset kan I glæde jer til en usædvanligt flot have, der er anlagt med japansk inspiration. Den har med rette ry for at være en af byens flotteste. I får også både carport og værksted.
Beliggenheden er fredelig på en lukket vej i den østlige del af Vamdrup. Der er sti til skolen, så man trygt kan lade børnene gå til og fra skole. Der er grønne områder i nabolaget, og ABC Lavpris ligger inden for en kilometers afstand….