Beskrivelse
Du bydes velkommen i lejlighedens rummelige entré og fordelingsgang, og der er således adgang til samtlige af lejlighedens rum herfra. Både stue og soveværelse har en særdeles god størrelse, så lejligheden er velegnet som delelejlighed for 2 studerende. I soveværelset er der et stort indbygget skab samt udgang til en skøn altan, hvor du kan nyde udsyn over gårdhavens hyggelige kroge. Køkkenet er også flot moderniseret i 2017 og er fra Invita i lyse elementer med god bord- og skabsplads. Badeværelset har en fornuftig størrelse med separat bruseniche og gulvvarme.Selve ejendommen har også fået tilføjet en række gode forbedringer, som bl.a.betyder at taget og vinduer er fra 2014, faldstammer er strømpeforet i december 2021 og altanen er opsat i juni 2021. I kælderen finder man gode rammer, hvor der både er depotrum, tørrerum og mulighed for tøjvask. Gårdhaven kan bryste sig af at have et næsten parklignende look og herude mærker man i særdeleshed årstiderne. Derudover er der sat to bord/bænkesæt, hvor du kan nyde kvalitetstid med venner og familie.Lejligheden beliggende på Trøjborg med få minutter væk fra Tordenskjoldsgade, og her er der et væld af muligheder; både indkøb og hyggelige caféer og går man et par ekstra hundrede meter, møder man skoven, som ad stierne fører én ned til vandet. Går man i den modsatte retning, er der kun få minutters gang til Universitetet og Letbanen. Du har som kommende ejer alle vigtige elementer til din hverdag lige uden for døren.Dette er en lejlighed som du skal opleve – book en fremvisning allerede i dag – 86160070….