Beskrivelse
I skønne omgivelser i Korsør finder I denne fine villa, der nu kan blive jeres. Her venter jer et velindrettet hjem såvel som en skøn have og en fortrinlig beliggenhed tæt på det meste, som I skal bruge i hverdagen. Ejendommen er desuden tilmeldt fjernvarme.I får her glæde af at få korte afstande til både stranden og dagligdagens nødvendigheder. I en radius af cirka 750 meter når I både til skole, daginstitution og indkøbsmuligheder. Yderligere er der fine tilkørselsforhold til motorvejsnettet, og Korsør Station befinder sig cirka fire kilometer væk.Jeres kommende hjem præsenterer sig nydeligt, og indenfor bliver I beriget med 229 etagemeter fordelt over en kælder, en stueetage og en første sal. Stueplan inkluderer et værelse og et gæstetoilet, mens de resterende kvadratmeter er dedikeret til udestuen og det åbne opholdsrum med køkken-alrum og stue ud i ét. Køkkenet har plads til opbevaring af gryder, pander og andre remedier bag skabe og skuffer, og samtidig kan I være i hinandens selskab på tværs af forskellige aktiviteter. I stueområdet møder I den stemningsskabende brændeovn, som I med fordel kan placere sofagruppen tæt på.Videre leder trappen jer op til førstesalen, der har to værelser i fornuftige størrelser, og det ene af værelserne har tilmed faste skabe. Endelig er der også et rummeligt badeværelse med en smuk, muret bruseniche og et hjørnebadekar, der ligeledes er elegant med fliser og trin op. Afslutningvis er der i kælderen et praktisk bryggers, et toilet, et rum, der er udstyret med bruseniche og vask, mens der endelig er tre disponible rum.Udenfor får I fornøjelsen af en hyggelig og nem have, der grænser op mod Lovsøanlægget. Samtidig er der i haven også en skøn terrasse, græsplæne med plads til leg samt en garage, et udhus og et anneks med to disponible rum….