Beskrivelse
Indflytningsklar villa – nær indkøb i Græsted
Åbent hus med tilmeldingskrav 19/3 – klik på billede –
I centrum af Græsted finder I denne flot velholdte ejendom, der henvender sig til jer, der søger et indflytningsklart hjem.
Villaens oprindelige stil og charme er bibeholdt i et moderne og lyst udtryk over de 118 kvadratmeter.
Huset er præget af behagelige lysindfald, ikke mindst i den rummelige stue. Tre værelser er fordelt på ét i stueplan og to på første sal – en etage med loft til kip. På energifronten kan der trækkes på flere varmekilder; en luft-vand varmepumpe (monteret i 2021), en ekstra luft-luft varmepumpe samt fritstående brændeovn i stuen. Det er med andre ord nemt at have det rart og varmt i villaen, uanset hvor I opholder jer.
Huset er i god stand og løbende vedligeholdt. Det fremstår nymalet, ind- og udvendigt, og lige til at flytte ind i.
Haven præsenterer sig lige så velpasset som huset. Med blandt andet veltrimmet græsplæne, frugttræer og en havedam med åkander og guldfisk. Fra stuen er der udgang til en sydvendt træterrasse, hvor man kan nyde solen hele dagen. Terrassen er afskærmet af hegn og således et privat sted til sommerlivet på Mårumvej 19.
Der er gåafstand til indkøb og offentlig transport, ligesom det er nemt at komme til børnepasning, skole og en tur i skoven.
Denne villa er ideel for jer, der værdsætter en charmerende og indflytningsklar bolig.
Kontakt EDC for mere information og en fremvisning….