Beskrivelse
Adressen hedder Saltværksvej 117, men kunne egentlig lige så godt være knyttet til den sparsomt trafikerede Julerosevej. Stuen i lejligheden er orienteret mod ejendommens parklignende fællesareal, som støder op til netop Julerosevej. I stuen er der kig til det grønne fællesområde, som sammen med Julerosevej byder ind med fred og ro i boligens pænt store opholdsrum. Stuen er med andre ord velegnet til stilfærdig afslapning og hjemlig hygge. Også med tanke på, at lejligheden holder til øverst i ejendommen, uden overbo og garanteret uden støj fra oven.Postnummeret er 2770 Kastrup, hvor placering igen er ganske praktisk. I hvert fald er der nem adgang til de mange tilbud i den storkøbenhavnske bydel, herunder offentlig transport, indkøb, sand, strand og vand. Lige om hjørnet ligger Kastrupvej med et varieret butiksudvalg, spisesteder og bio. Til nabolaget hører også mange idrætsklubber, mens nærheden til Øresund åbner for maritim sport og badeture fra de hvide sandstrande. Mod Københavns centrum kan der vælges mellem busser, regionaltog og metro, mens en velsmurt cykel gør turen til City på godt 20 minutter.Lejligheden er en 2Ver med en god rumdeling, hvor det er prioriteret højt især at give plads til stuen. Opholdsrummet udmærker sig foruden størrelsen (og stilheden) med to vinduespartier, der møder lyset fra syd med åbent sind. Lejligheden er som nævnt placeret øverst i toplansejendommen. Hertil sørger det grønne område mod Julerosevej for, at der er god afstand til nabobyggeriet. Resultatet er fri adgang for solens stråler, der dagen igennem stemmer stuen i durskalaens lyse toner.Stuen holder en god størrelse – ja, men de andre rum følger godt med, når det gælder rummeligheden. Værelset kan uden problemer rumme dobbeltseng og garderobeskabe. Flisebadeværelset er flot moderniseret og indrettet med tanke på, at de daglige brusebade skal være en glad oplevelse. Det tosidede køkken prydes af metrofliser og hvide, grebsfrie elementer, og der er mange af dem – altså god plads til alt køkkengrejet. Hvidevarer mangler heller der ikke noget af, alle de gængse er på plads, inklusiv opvaskemaskine og vaskemaskine.Vi runder af med lidt inspiration: Rumdelingen er mere end godkendt, men samtidig er der mulighed for at justere til købers behov. Stuen er så stor, at en del af den kan inddrages og konverteres til et værelse, så der skiftes gear til en 3Ver på Saltværksvej/Julerosevej i Kastrup.Kontakt Estate for mere info og en fremvisning…