Beskrivelse
Rummelig villa med stor have direkte ud til marker i Vammen
I den lille hyggelige by Vammen finder vi denne velholdte 70er villa, der ligger på en rolig blind vej direkte ud til en marker, så her er man ugeneret.Villaen er opført i 1976 i et velindrettet plan på hele 161 kvm beliggende på en grund, der udgør 1.000 kvm hvortil kommer en stor garage på 48 kvm, der er opvarmet på grund af fyret, der også findes her.Vammen er et godt stærkt lokalsamfund med en velfungerende friskole, daginstitution og sportshal med mange gode fritidstilbud. I byen er også købmand så man kan handle lokalt.Der er sket vedligeholdelse af villaen, men der er ikke foretaget de store udskiftninger, så der er gode muligheder for at tilsætte jeres eget præg. Udgangspunktet er godt og drømmer I om et stort køkken-alrum, så er der plads til det, ligesom der kan ændres på værelsesinddelingen, alt efter, hvad jeres behov er. Vi kan nævne, at der er sket udskiftning af udhæng og gavle til vedligeholdelsesfri materialer og der er skiftet et par yderdøre ud.Planløsningen er meget klassisk for den tid, hvor villaen blev opført. Her har man til hverdag brugt den praktiske bryggersindgang, der har god plads og videre indgang til køkkenet. Herfra kommer man ud i værelsesafdelingen, der består af et større soveværelse med skabe, 3 børneværelser et badeværelse og gæstetoilet. I denne del af boligen ligger også den rummelige entréindgang, hvor man kan byde gæster velkommen. Dem kan man så tage med ind i de rummelige stuer, der ligger med indgang fra entréen. I stuen er der en væg med murstensdetaljer og en pejs, der dog er blændet af. Et større glasparti adskiller ud til endnu en stue, og der er store skydedøre ud til en solrig og vestvendt terrasse. Fra stuen har man en skøn udsigt ud over over det åbne landskab og de omkringliggende marker.Ude er der foruden den skønne terrasse anlagt en stor have, der primært består af græsplæne og enkelte frugttræer og små buske og træer og der er opført i drivhus. Arealet på den anden side af hækken, som fører ned til det levende hegn ved marken, har man brugsret til.Boligen er oplagt til det unge par og børnefamilien, og er interessen vakt, så tag bare kontakt til os….