Beskrivelse
Fint indrettet etplansvilla med garage i Aars
På Ansgarsvej 20 i Aars ligger denne fine etplansvilla fra 1971. Her får I 116 kvm, som fordeler sig over en veludført planløsning med tre soveværelser, et badeværelse, et bryggers og et stort opholdsmiljø med køkken-alrum og stue i åben forbindelse. Hertil har I en god garage med et værksted i forlængelse, og den hyggelige, velanlagte grund er på 765 kvm.Aars er en god, aktiv by, hvor familier i alle størrelser og aldre trives, og med et hjem på denne adresse får I en central beliggenhed nær alle hverdagens gøremål. Inden for gåafstand har I nemlig både skole, flere dagtilbud og indkøbsmuligheder, mens også Tvebjerg Naturpark kan nås til fods. Den charmerende bymidte er også inden for nær rækkevidde.Udefra præsenterer villaen sig klassisk med gul murstensfacade, hvide gavle og vinduesrammer samt en rummelig indkørsel, der munder ud i garagen. I træder indenfor via entréen, der ret fremme leder jer til en indretningsvenlig gang og opholdsmiljøet med køkken-alrum og stue. Hele rummet modtager et behageligt lysindfald fra syd, øst og vest, og akustiklofterne sikrer en god rumklang. Køkkenet har fint med arbejdsplads og opbevaringsløsninger, og mod vest er der udgang til den overdækkede terrasse. I den modsatte ende af hjemmet har I de tre soveværelser, som alle har indbyggede skabe, bryggerset og badeværelset, som er udført med lyse fliser og en bruseniche. Haven består primært af græsplæne, som flere steder prydes af fin, varieret beplantning. Drivhuset bliver et dejligt opholdssted for jer med grønne fingre, og hele vejen rundt om huset løber en flisesti, så det er let at komme omkring. Den vestvendte fliseterrasse er delvist overdækket, og her kan aftensolen nydes i fulde drag….