Beskrivelse
Direkte til Emdrup Sø – skøn 1 plans bolig med solrig have
Skøn, gedigen ejendom i 1 plan med fantastisk beliggenhed direkte til Emdrup Sø og den skønneste have/terrasse med sol fra formiddag til sen aften. Ejendommen er tegnet af arkitekt Vagn Hjort og har en god indretning både til ældre og børnefamilier og ligger ugeneret for indkig og meget privat. De 140 m2 er fordelt på dejlig stue med pejs og glasparti fra gulv til loft og med direkte søudsigt, dejligt lyst køkken/alrum, 3 store soveværelser med indbyggede skabe (2 af soveværelserne har udsigt til søen) og 2 store badeværelser, det ene med brus og det andet med badekar. Entre med indbyggede skabe, fyrrum med lem til krybekælderen. Dejligt bryggers/grovkøkken med vaskemaskine og tørretumbler. Lyse parketgulve. Flere unikke deltaljer, herunder hvælvning i stuen med lofthøjde på over 3,70 m., store vinduespartier i alle rum. Murede skillevægge. Planløsningen giver mulighed for at indrette en forældre- og en børneafdeling. Der er dejligt overdækket indgangsparti. Carport og udhus.Fjernvarme forventes indlagt i løbet af 2023. Søholm Park er en eksklusiv, lukket vej og ligger i cykelafstand fra Strandvejen og Østerbro. Ejendommen er et halvt dobbelthus med ejerlejlighedsstatus, men fungerer som 2 selvstændige boliger….